Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOM MCNIKATIONSMIDLER.
805
farbare med hest. Om vinteren i den mørkeste tid maatte
man paa sine steder i fjordene ikke alene passe paa skred, men
ogsaa paa de grene eller stene, man maatte gribe efter for ikke
at styrte udover en isvæg, et berg, en afgrund, en ur eller andet;
ikke engang tusmørket kunde benyttes af den reisende.
Veivæsenets udvikling siden hin tid vises bedst ved
amtsbudgetterne. Det første amtsthing bevilgede veivæsenet
8000 kr. 1 1911 var det bevilgede amtsbudget paa 150 000 kr.
Længden af amtets veinet ved udgangen af hvert tiaar sees
af følgende tabel:
Aar. Hovedvei. Bygdevei. Sum. Anmærkninger.
Km. Km. Km.
1840 ...... 268 1 225 493 1 1 Vistnok noget for høit
1850 ...... 232 230 462 angivet (cfr. foran).
1860 ...... 212 398 610
1870 ...... 300 400 700
1880 ...... 377 598 975
1890 ...... 466 9552 14212 2 Vistnok noget høit.
1900 ...... 548 1093 1641
1910...... 659 1225 1884
Øgningen af veinettets længde giver ikke et fuldstændigt
billede af, hvad der er udrettet; thi alt arbeide med omlægning
af ældre veie kommer ikke frem i længdeopgaven.
Til hovedveie regnes de vigtigere veie, som fører over
lands-grændsen, forbinder et amt med et andet, en kjøbstad med en
anden eller med et større distrikt o. s. v. Alle andre veie
regnes til bygdeveie. Grændsen mellem hovedveie og bygdeveie er
dog flydende og ofte afhængig af tilfældige omstændigheder.
Veiloven af 1824 og 1851 bestemte, at hovedveienes anlæg
skulde bekostes af vedkommende amt, men begge love havde
undtagelsesbestemmelser.
Anlægget Nereimdalen—Staleim blev udført i 1842—49 for
statskassens regning.
Efter 1838 blev hovedveien fra Voss til Eide sat i kjørbar
stand, hvilket krævede adskilligt arbeide, særlig gjennem
«Skjærvet».
Af andre arbeider, som foregik i den første tid efter 1838,
var omlægning af hovedveien i Alversund og Lindaas, forbedring
af veien ved Isdal i Hamre og af Kalfarbakken ved Bergen,
omlægning af Lervikkleven i Skaanevik samt udbedring af veien
over Fusefjeld. Det blev dog ikke velbyggede veie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
