Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
935
1 Stord herred er fundet et sverd af bronce, og paa
Xord-Huglen i en røs med gravkammer et sverdhefte af bronce.
I Etne herred er fund fra den yngre del af broncealderen,
saaledes paa Søreirn brændte ben og en broncedolk, paa Støle en
grav med to lerurner og brændte ben og i en anden grav
en lerurne.
1 Jondal herred paa Straumestein under gaarden Eide i
Torvik ligger to røser, der her, som i Søndhordland, almindelig gaar
under navn af «munkerøser». I den ene af røserne er fundet
en lerurne af en form, som er almindelig for den yngre
bronce-alder, en type, som her for første gang er paatruffet i Norge og
viser et haandverksarbeide af samme former som de, der brugtes
i Danmark.
Af broncecelter eller smaaøkser fra broncealderen er der
adskillige fund i Søndre Bergenhus. 1 Røldal paa Seim er i en
haug fundet en broncecelt, hvilket viser, at der var folk i
Røldal allerede i broncealderen.
Broncecelter er videde fundet paa Slæn i Vossestranden, paa
eller nær Rosendal i Kvinnherred og paa Sakstad i Alversund
herred en broncecelt i en haug,
Andre fund fra broncealderen i amtet er en spydspids af
bronce i et grustag paa Tjelflaat i Skaanevik herred.
En bronceøks er fundet paa Kvale i Kinservik. Paa Lekve
i Ulvik er i en kløft i fjeldet fundet et stort sverd fra
bronce-alderens slutningstid. Paa Søvolcl i Finnaas er fundet en
sverd-klinge af bronce.
I Vikedal tæt ved Aalvik i Kvam herred er der fundet tre
velbevarede, snoede halsringe af bronce, en stor, hel naal af en
hidtil ukjendt type samt nogle stykker af en lignende naal.
Maaske er det et depotfund fra den yngre broncealcler, ca. 800
aar før Kristus.
Helleristninger, der sædvanligvis henregnes til broncealderen,
er tegninger, indhugne eller indridsede paa nøgent fjeld eller
svaberg; de forestiller skibsfigurer, undertiden fodsaaler,
undertiden cirkler og runde fordybninger.
Paa helleristninger er amtet ikke rigt, men man kjender dog
forekomster paa tre steder.
Sydvest for husene paa Støle i Etne er der et par
fjeld-knauser, som stikker op over grusterrassen. Paa den ene
fjeld-knaus eller ryg tindes ristninger fordelt i to grupper, den største
og rigeste paa den høieste del af ryggens søndre parti og lidt
nedover dens skraaning mod syd og vest, den mindste .gruppe
paa ryggens høieste punkt mod nord. Overfladen er forvitret og
ujevn, men ristningerne er taalelig tydelige i god belysning. Der
er mange grunde, skaalformede fordybninger, fra 2 til 8 cm. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
