Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Vikingen Floke Vilgerdssøn seilede ud fra Rogaland; i
Smørsund holdt han et stort blot til tre ravne, som skulde vise ham
veien, heder det. Han drog først til Hjaltland, derfra til
Færøerne og endelig mod Island, og slåp efterhaanden sine ravne;
den første fløi straks tilbage til skibet, den anden hævede sig
et stykke op i luften, men kom ligeledes tilbage; den tredje flöi
derimod videre frem i den retning, hvor landet laa, og derefter
styrede de, heder det. Dette sagn har stor lighed med det
bibelske sagn om Noa, som slåp ud en ravn fra arken, og senere
tre duer, hvoraf den sidste ikke vendte tilbage. Floke kaldte
øen Island, hvilket navn den siden har beholdt.
Island havde dog ikke været ganske ukjendt. Den irske
munk Dicuil fortæller i sit skrift, at nogle irske geistlige omtrent
ved 795 fortalte ham, at de fra 1ste februar til 1ste august
havde opholdt sig paa en ø, som de antog for Thule, hvor solen
ved sommersolhvervstid om natten kun ligesom skjulte sig lidt
bag en liden bakke, men hvor dpr forresten paa den tid var
ganske lyst; man kunde derfra, tilføies der, ved en dags seilads
naa det sammenfrosne hav. Disse angivelser passer paa Island.
Det nævnes, at Islands første norske nybyggere paa et par steder
paa østkanten af landet fandt irske bøger, bjelder, krumstave og
andre gjenstande, hvoraf man kunde slutte at de havde tilhørt
irske geistlige, hvilke nordmændene kaldte paper. Are Frode siger
endog, at disse mænd vedblev at bo paa Island lige indtil landet
bebyggedes af nordmændene, og at de forlod det for ikke at leve
sammen med hedninger.
Man kan i Islands bebyggelse skjelne mellem to avsnit.
Forst fordeltes landet mellem de ældste nybyggere i store felter;
siden maatte nybyggerne dels nøie sig med mindre stykker, dels
søge til de indre egne, dels nedsætte sig paa allerede optaget
land, dels ogsaa kjøbe sig eiendomme. Det første afsnit synes
at tilhøre de første ti eller høist tyve aar efter Hafrsfjordslaget
(872—892), det andet resten af Haralds regjeringstid og de
nærmeste aar efter hans død; man regner, at øens fuldstændige
be-byggelse omfatter 60 aar.
Fra Hordafylke kom ogsaa mange landnamsmænd; om
enkelte siges udtrykkelig, at de kom fra Voss. Disse vosser var
Thormod gode og Thor Gnupa, sønner af Odd Rakke, der tog
land p ta vestkanten, ved nordsiden af Faksefjorden, Lodmund den
gamle og hans fostbroder Bjolv fra Thulunes paa Voss, af hvilke
hin gav Lodmundarfjorden paa Østlandet sit navn, men
siden-efter flyttede han længere sydpaa ikke langt fra Hjørleivshøvde,
medens Bjolv forblev i sit første landnam ved Seydisfjorden;
Thore høie og Krum, der bosatte sig i nærheden af Bjolv, den
merkelige Bødvar hvite, Sidu-Halls stamfader, siges udtrykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
