- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
965

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOR HISTORIE.

965

Paa den tid maa ogsaa Thorolv Mostrarskegg være kommet
til Island. Kong Harald Haarfagre var misfornøiet med, at han
havde taget sig af Bjørn; Thorolv skulde enten overlade kongen
at dømme ham, som han fandt for godt, eller fare utlæg. Thorolv
anstillede et stort blot og søgte frett eller orakelsvar hos guden
Thor. Fretten, siges der, viste ham til Island; han udrustede et
stort havskib og indskibede sig med sin familie, mange af sine
venner og meget gods. Templet rev han ned og medtog den
største del af tømmeret, saavelsom noget af mulden under den
stalle eller forhøining, hvor Thorsbilledet havde staaet. Han fik
god bør; da han kom udenfor Reykjanes, kastede han sine
and-vegessuler, paa den ene af hvilke et billede af Thor var
udskaa-ret. Vinden førte nu skibet forbi Snefjeldsnes og indad
Breide-fjorden, hvilket navn Thorolv skal have givet den. Han landede
paa sydsiden, temmelig langt iude i en vaag, der senere kaldes
Hovsvaag. Paa et nes lidt nordenfor vaagen fandt han
Thors-billedet drevet i land; dette nes kaldte han Thorsnes, og
besluttede at bosætte sig der. Han tilegnede sig ved ild den hele
kyststrækning fra Stavaa til Thorsaa, byggede sin gaard
Hovstaä-ved Hovsvaag og reiste her et prægtig tempel, hvortil han sand,
synligvis brugte tømmeret af det nedrevne tempel i Norge, og
under hvis fornemste stalle han vel ogsaa har lagt den
medbragte muld fra grunden under det forrige tempel. Til dette
tempel bød han alle sine herredsmænd at betale told, hvorimod
han som gode paatog sig at vedligeholde det og bestride
omkostningerne ved offergilderne. Paa tangen af neset indrettede han
thingsted for herredet, hvor alle domme holdtes. Stedet var saa
helligt, at intet blod maatte udgydes der i vrede, og ingen maatte
besudle det ved legemlige udtømmelser; dertil bestemtes et skjær
i nærheden, som fik navn derefter. Paa neset stod et fjeld;
dette ansaa Thorolv især for helligt og kaldte det derfor
Helga-fell: did maatte ingen vende blikket, nden at have vasket sig;
hverken fæ eller folk maatte dræbes der; han troede, at han og
hans frænder efter døden skulde komme derhen. Thorolv traadte
saaledes straks ved sin ankomst op som en mægtig høvding. Det
var efter hans raad, at Bjørn Ketilssøn nedsatte sig i nærheden;
Stavaaen skilte mellem begges besiddelser. Thorolvs søn, Hallstein
der var kommet med Bjørn, fandt det under sin værdighed at
modtage land af sin fader; han drog over til den nordlige side
af fjorden, hvor han bosatte sig ved Torskefjorden og blev en
mægtig høvding. Han blotede til Thor, forat han skulde sende
ham andvegessuler. Da fortælles der, drev et stykke drivtømmer
ind, 63 alen langt og 2 favne tykt; deraf blev der gjort
andvegessuler ikke alene paa Hallsteins gaard, Hallsteinsnes, men
næsten paa hver eneste gaard ved fjordene i nærheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free