Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
983
han kom lige for Kongsbryggen, og talte fra baaden til folkene
paa bryggen og meddelte, at han havde dræbt kong Harald. Der
kom mange folk til fra Kongsgaarden, men de erklærede Sigurd
og hele hans selskab utlæge og fredløse. Sigurd, som saa, at
der intet var at udrette, skyndte sig nordefter til Nordhordland.
Sigurd Slembedegn fandt god modtagelse i Nordhordland og
de nærmeste fylker nordenfor. Saavel i Nordhordland, som i
Sogn holdt han thing med bønderne, der gav ham kongenavn, og
af hvilke mange gik ham til haande; i Fjordene blev han ogsaa
godt modtaget, og fik sig her en tyvesesse tilligemed nogle
smaaskuter for at fortsætte veien nordefter laugs kysten.
Vaaren 1139 foretog Sigurd Slembedegn, der havde tilbragt
en vinter i en hule i Gljuvrefjorden, maaske Gullesfjorden paa
Hinuøen, et herjetog sydover langs kysten, medbringende den
blinde Magnus.
Under idelige plyndringer langs kysten fortsatte Sigurd sin
vei ned til Hordaland og lagde ind til Herlø, hvor en rig og
anseet mand, Einar, søn af Lakse-Paal, boede. Han var just
inde i Hamarsfjorden paa gangdagething. Sigurd og hans mænd
tog alt det gods, de kunde finde paa gaarden, og et Eiuar
tilhørende langskib paa 25 rum, som laa der. De vilde ogsaa
bortføre eller dræbe hans fireaarige søn, som de fandt liggende
hos en af hans arbeidsmænd. Men denne indbildte dem, at gutten
var hans egen, ikke Einars søn, og de lod ham derfor i fred.
Samme aar faldt Magnus Blinde i slaget ved Holmengraa
söndenfor indløbet til Dynekilen.
Efter slaget ved Holmengraa blev Sigurd Slembedegn fangen
og dræbt.
Lyseklosteret i Os er stiftet af biskop Sigurd i Bergen 1146.
Han skal have været en maud af fornem æt, og han eiede
jordegods, som han kunde give til sit kloster.
1 1146 var Sigurd i England, og han besøgte klostret i
Fouutains i Yorkshire. Dette tilhørte dengang en nylig stiftet
orden, cisterciensernes, hvilken dengang stod i høieste anseelse.
Datidens store lys, den hellige Bernhard af Clairvaux, tilhørte
denne orden og havde givet den sin regel. Den var udgaaet fra
benediktinerne som et forsøg paa at reformere denne orden.
Dens regel var meget streng. Biskopen besluttede at forplante
den til sit stift, der allerede havde et benediktinerkloster,
Munkeliv, i selve Bergen. Han flk straks nogle engelske munke til at
drage over og bosætte sig paa hans egen ættegaard Lyse i Os
sogn syd for Bergen. En munk i Fountains, Kunnlf, blev den
første abbed.
Efterat Sigurd Mund var fældet i Bergen af Inge Krokryg
og Gregorius Dagssøn, kom Øistein Haraldsson, der ligesom Sigurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
