Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOR HISTORIE.
1031
Amtet fik vistnok en landbrugsskole i 1849; men i ordentlig
gang kom skolen forst i 1866, da den begyndte paa Stend.
I 1842 mistede byerne sit handelsmonopol, og der kom
efterhaanden flere og flere landhandlere, hvorved bondernes reiser
til byerne blev færre.
Amtet hayde i den første del af det 19de aarhundrede
ikke mange veie, og de veie som var, havde svære bakker og
vedligeholdet var daarligt. Det heder, at amtet i 1840 havde 493
km. veie, hvoraf 268 km. var hovedveie, men disse tal er
vistnok for høie, og veiene var fremdeles kun saa som saa.
I 1910 var der i amtet 1884 km. veie, hvoraf 659 var
hovedveie; i 1914 var der til veibygning i amtet fra 1840
anvendt ca. 7.8 millioner kroner, hvoraf staten har betalt 5.7
millioner kr. og amtet 2.1 million.
I 1883 flk amtet sin første statsbane fra Voss til Bergen, i
1894 kom privatbanen Os-—Bergen, i 1908 blev Bergensbanen
aabnet fra Gulsvik til Bergen, og i 1909 var der direkte
forbindelse mellem Kristiania og amtet og Bergen.
Det tog tid, før dampskibstrafiken paa amtet udviklede sig.
Vistnok gik et par af statens dampskibe et par gange om
sommeren fra Kristiania til Bergen i 1830—40-aarene, og i
1850-aarene var der kystfart med statens dampskibe mellem Kristiania,
Bergen, Trondhjem og Nordland, og post befordredes med
dampskibe til Lærdal.
Et stort fremskridt var det, da Det Bergenske
Dampskibsselskab i 1853 begyndte farten paa Hamburg. Men den lokale
dampskibsfart paa amtets fjorde begyndte egentlig først i 1861
med fart paa Hardanger. Siden har den lokale dampskibfart
taget et opsving, saa der er . talrige dampskibsauløbssteder rundt
om i amtet, om der end efter krigen i 1914 er en stands i
udviklingen.
Vaarsildfisket, der begyndte igjen i amtet i 1808, vedblev
at være i det hele godt, indtil det omkring 1870 aftog og
op-liorte omkring 1874. Senere fiskedes vel en del vaarsild; men
mellem 1875 og 1898 oversteg udbyttet af vaarsildfisket i amtet
sjelden 100 000 hl. aarlig. Senere tog det sig op, men ujevnt.
I 1913 fiskedes 533 000 hl. vaarsild til en værdi af
1 094 000 kr., i 1914 604 000 hl. til en værdi af 1 288 000 hl.
1 1915 aftog fisket til 332 000 hl., men værdiutbyttet var
dette aar større end tidligere, nemlig 2 583 000 kr.
Det større utbytte i de senere aar skyldes vistnok anven
deisen af motorbaade og snurpenøter, der tillader at fange silden
paa det aabne hav, saa man ikke behøver at vente, til den siger
ind i viker og bugter.
Industrien i amtet var helt ubetydelig indtil omkring 1850.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
