Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KV INNHERRED HERRED.
37
Den nedre del af Hattebergdalen og Melsdalen er et vel
bebygget og opdyrket bakkeland om Kvinnherred kirke. Der er i
den nederste del et vakkert landskab omkring stamhuset Rosen
dals hovedgaard. Dalen omgives af høie fjelde, af hvilke
Melderskin og Malmangernuten er de høieste. I de steile fjeldvægge
om dalen gaar der ofte stenskred.
Mellem Hattebergdalen og Ænesdalen ligger Graaurstinden,
en langstrakt fjeldryg mellem fjorden og Melsdalen, steil mod
begge. Langs kysten, som her kaldes Løfaldstranden. ligger en
lang, smal bakkestrimmel, bebygget med gaarde og pladse.
Nordlig for Graaurstinden ligger Nordlifjeld, som ved et
skar skilles fra de langstrakte mod sydøst gaaende Murdalstinder.
Disse styrter mod øst steilt mod Ænesdalen ; mod sydøst ender
de i den under fonnen liggende Blaaliat. Melderskin, 1428 m.
høi, er en samling af takkede, spidse toppe mellem Melsdalen
og Hattebergdalen ; der er styrtninger mod begge disse to dale.
Melderskin har mange tinder, saaledes Andersfjeld mellem Lille
Laurdal og Bjørndalen, længere øst Bjørndalstind.
Mellem Melderskins toppe ligger dybe snefonner.
Strækningen fra Hattebergdalen til Uskedalen
støder delvis mod nord til Storsund mellem Snilstveitøen og
fastlandet.
Fra gaarden Seim ved fjorden gaar Guddalen sydøstover
mellem Malmangernuten og Skinnebergnuten til Fagerli sæter;
her bøier den nordøstover om Hildalsvatn under navn af Hildalen
og taber sig nordenom Veranut.
Nede i dalen er der et velbebygget bakkeland. Længere
oppe er dalen vild og ensom. Malmangernuten, 879 m. høi., er
en høi og steil gabbrotop i den nordvestligste del af
fjeldstrækningen mellem Hattebergdalen og Guddalen; den har steile
styrtninger.
Aamvikdalen gaar sydover fra Dimmelsviken mellem Seimsakslen,
Dormelhaug og Blaafjeld paa den østre og Nonshaug og Solfjeld
paa den vestre side. Ved gaarden Lande deler den sig i to
sidedale. Den østlige gaar ind mod Rustefjeldet, den vestlige mod
Graafjeld paa Skaanevik herreds grændse.
Før dalen forgrener sig, er den temmelig aaben mellem
steile sider dens bund er flad med et vakkert, tæt bebygget
bygdelag, men dalen bliver trangere længer oppe; sidedalene er
steile, den østre har flere sætre.
Mellem Guddalen og Aamvikdalen har fjeldet bratte
skraaninger mod begge dalfører som mod fjorden. Der er flere toppe,
som Skinnebergnuten og Kvantaa.
Mellem den øvre del af Guddalen og Aamvikdalen i
nordvest og Blaaelvens dalføre i sydøst ligger Rustefjeld og Blaadals-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
