Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
Hans søster, fru Karen Monat (til Sandviken), gift med Erik
Ottesen Orning til Vatne, skibshovedsmand, eskadrechef og admiral
paa Bremerholm, var ansat til 229 tdr. o sett. hartkorn, 57 dir.
1 ort 10 sk. Fru Magdalena Gyntersberg eiede gods til 65Va tdr.
5V2 sett. hartkorn, 16 dir. I1/» ort 11 sk. Dette sidste gods gik
vistnok for det meste, om ikke helt, og Karen Mouats for en
stor del over i Axels eie.
I 1648 opregnes følgende sædegaarde at være i hans
besiddelse: Hovlaud, Onareim, Gjerdesvik, Malkenes (alle paa
Tysnes-oen), Hatteberg, Mæl, Seim (alle i Kvinnherred), Ask paa Askøeu,
og Akselvold Lindaas) med alt deres underliggende gods.
Ludvig Kosenkrands, der egtede Axel Mouats eneste datter
Karen, fik senere ogsaa adelsgaarden Vatne (Stordøen) med
adels-gaard 611 \ al vatne og tilliggende 8 gaarde og pantegods.
Efter enevoldsmagtens indførelse oprettedes en lensadel af
grever og friherrer, som fik store fortrin for den gamle adel.
Deres privilegier er af 25de mai 1671.
I Norge oprettedes tre len, Larvik grevskab og Jarlsberg
grevskab i Jarlsberg og Larvik amt og Rosendal baroni i Søndre
Hergenhus amt.
Disse len var saagodt som ganske unddraget den
almindelige statsmyndighed. Lenet udgjorde en selvstændig provins af
riget, der beherskedes af besidderen under kongens overhøihed.
Eiendomsret til lenet, paa samme maade som til de almindelige
adelige sædegaarde, havde ikke greverne eller baronen. Den, som
blev lensgreve hos kongen, erkjendte derved af denne at være
overdraget et omraade til bestyrelse under dennes overhøihed;
selv bvor dette omraade tidligere havde været hans egen
fuldkomne eiendom (allodialgods), frafaldtes eiendomsretten derved,
at det ophøiedes til len, og forvandledes til en bestyrelsesret
(lensprivilegiernes §§ 9 og 8). Forholdet var det samme, hvad
enten vasallen i virkeligheden havde faaet lenet af sin herre
eller han havde taget sin tidligere allodialbesiddelse til len af
denne (privilegiernes 19—21 og 17—19).
Lenet gik i arv til vasallens efterkommere paa den i
lens-brevet bestemte maade, og naar ingen berettiget var tilbage,
hjemfaldt det under kronen.
At lenet .ikke kunde sælges, var uafhændeligt, fulgte af
lensforholdets væsen.
Al embedsmyndighed inden lenet udgik fra baronerne,
lensmændene. Lensherren udøvede selv, eller lod ved sin overinspektør
udøve overøvrighedsmyndigheden og beskikkede dommere, fogder
og præster, ligesom han alene forestod udskrivningen til
krigstjenesten og veivæsenets bestyrelse. Han besad fuld
øvrigheds-myndighed, videre birkeret, kaldsret, skiftejurisdiktion og fogedret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
