Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 SØNDRE BERGENHL’S AMT.
er der den særskilte bestemmelse, at det ved slægtens uddøen
skal gaa over til det norske universitet.
Ved lov af 23de juni 1888 er der aabnet adgang til, under
iagttagelse af visse nærmere bestemmelser, at bortsælge
leiligheds-gods tilhørende stamhuset; indtil halvparten af kjøbesummen
bliver at tillægge stamhuset som en fideikommiskapital, hvortil
ogsaa en tiendedel af renterne henlægges.
De bygselsummer, som leilændingerne hidtil har betalt, har
været låve og er paa langt nær steget i den grad som alt andet
Aarsafgifterne har været ubetydelige. Store gaarde bortbygsles
for nogle hundrede kroner — sjelden saa meget som 1 000 kr
Aarsafgiften er paa disse brug gjerne under 30 kr. eller en
sjelden gang op i 40. Men alligevel er det et noksaa udbredt ønske
blandt leilændingerne at faa kjøbt gaardene. Stamhuset kom til
at høste de største økonomiske fordele heraf.
Arveafgift og andre afgifter og skatter er store. For dele af
lei-lændingsgodset gjælder det, at bygselafgiften ikke dækker
jordherrens direkte udlæg til skatter og afgifter. Den værdi, som
tillægges Rosendal baronis eiendomme i de forskjellige herreder,
er vistnok for store.
Rosendal, stamhuset Rosendals hovedgaard, er den gamle
gaard Hatteberg.
Øverst oppe i den flade bygd, med de høie nuter paa begge
sider, med fossedur rundt om, ligger herregaarden. Bygden er
stor og vakker. Man ser tvers over fjorden i hele dens bredde.
Bagenfor gaarden er der høie fjelde; i midten Malmangernuten,
nordligst Melderskin, og i tre uger ser man ikke solen paa Rosendal.
Rosendals hovedbygning er opført mellem 1661 og 1670 af
Ludvig Rosenkrands; det er en hvid stenbygning med skifertag.
Bygningen staar endnu temmelig uforandret i det ydre, med
tykke mure, låve vinduer og smaa ruder; dog er der paa den
vestlige side enkelte gruudstene synlige, der tyder paa, at der
her har staaet et udspringende taarn eller kun et firkantet rum,
hvor efter sagnet herregaardens fængsel skal have været.
I det indre er der dog skeet flere forandringer, og da særlig
<len, at den store riddersal er delt i tre rum.
Gaarden er delt i tre fløie, paa 2 stokverk, som sammen
med en lavere mur mod øst omslutter et firkantet gaardsrum.
I det øverste stokverk gaar en sammenhængende gang langs
indersiden mod gaarden, men afsluttes i søndre og nordre fløi
med et værelse.
Hovedportalen i den låve afstængningsmur er af huggen
sandsten med udhuggede vaaben og valgsproget: Melius in
liber-tate mori quam in servitute vivere. 1665. (Det er bedre at dø
i frihed end at leve i trældom).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
