Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
SØNDUE BEKGENHUS AMT.
Aksian cl selven og Ebneelven paa Skaanevikstranden samt elven ved
strandstedet Skaanevik, hvor der er et mindre, privat
elektrisk verk.
Skog. Herredets skogareal er efter jordbrugstællingen i
1907 57.3 km.2 Væksterligheden er ikke god.
I herredet vokser de almindelige lovtræer, saaledes lidt ek,
ask, alm, hassel, birk, selje, rogn. asp, hæg o. s. v.
Skogdannende er furu og birk.
Der sælges endel tommer, mest til tøndestav og
skibsbyggeri, men ogsaa endel til husbygning.
Der sælges meget ved til Bergen.
De gaarde i herredet, som har mest skog, er:
I Skaanevik sogn : Milje, Leknes, Tendalen, Sandvik, delvis
Ebne og Tielle. Meget birkeskog har Hjelmesvik, Tungesvik og Nes.
I Holmedal sogn: Bjørgen, Toftekalven, Tveten, Mehus, alle
beliggende paa Halsnøen, Ersland, Sandvold, Lervik, Olfernes og
Holmedal paa fastlandet. Paa Baugstranden er adskillig løvskog.
I Aakre sogn: Rullestad, Fjære, Eljarvik, Teigland,
Markhus, Miljarhaug.
Meget løvskog har Kalvik, Bjelland, Aakrevik og Rofdal.
Der er faa egentlige torvmyrer, og brændtorv og torvstrø
udvindes næsten ikke.
Gaardbrugerne anvender ikke stenkul eller koks til brænde.
I myrerne er der rødder af furu og ek, baade nede ved
sjøen og oppe i fjeldet.
I herredet er der aarfugl, tiur (fredet), ræv, hare, maar.
lidt hjort (fredet), jerv i fjeldene, oter, ørn og høk.
Bjørn har vist sig af og til med meget lange mellemrum.
Paa Vevleranden er en saakaldt «rensdyrgrav», muret i et
lidet, trangt skar i fjeldet ; dens dimensioner var netop afpasset
efter en voksen ren, dybden 2 til 3 alen.
Ert ser og stenbrud. Ved Baugstø i Skaanevik
forekommer en titanjernstengang, 4 m. mægtig i gabbro. Den ligger nogle
hundrede fod over havet og nær fjorden. Der har været nogen
drift der for 30—40 aar siden.
Et stort vekstenleie findes i den sydligste del af halvøen
ved Holmedal. I det her liggende fjeld, Graanuten, begynder
veksten i en høide af ca. 500 m. o. h. og fortsætter herfra, kun
med faa afbrydelser, helt op til toppen. Vekstenen er mørk og
tildels grovskjællet af klorit. Isprængt findes enkelte
svovlkis-punkter og smaa granater.
I Miljefjeld, men især i Ingafjeld er der betydelige
forekomster af veksten, hvor der findes spor af gammel drift.
Der har senere -været brudt sten til gravkors, trappesten o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
