- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
103

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKAANEVIK HERRED.

103

Banker: Skaanevik privatbank er oprettet 1905.
Skaanevik sparebank, oprettet 1863, havde Iste januar 1914 en
forvaltningskapital paa 448 533 kr.

Bebygniugen ligger især ved fjordene. Skaanevik
hovedsogn er den bedst bebyggede del af herredet og har sine
gaarde langs østsiden af Skaanevikfjorden og om dennes
inderste del.

I Aakre sogn ligger gaardene mest om Aakrefjorden, hvis
nordside er mest bebygget, især den ytterste del.

Holmedal sogn bar beboede strækninger dels inde i
Matre-fjorden, dels i Holmedalsbugten, dels ogsaa paa den del af
Halsnø, som falder inden Skaanevik herred.

Det egentlige Skaanevik, et bygdelag om hovedkirken, samt
egnen om Aakre kirke er herredets vakreste og bedst
bebyggede dele.

Foruden gaardbebygning og pladsbebygning langs kysten har
Skaanevik i sine mange dale ikke faa fjeldgaarde; sætre er
spredt over det hele herred.

Husansamling er Skaaneviksjøen med 31 beboede huse og
161 indbyggere i 1910.

Efter den trykte matrikelfortegnelse af Iste juli 1906
havde Skaanevik herred 430 matrikulerede brug med samlet
skyld 749.91 mark eller en gjennemsnitsskyld af 1.75 mark.

Gjennemsnitsprisen pr. skyldmark i herredet var i 1912—16’
2 049 kr.

De særskilt skyldsatte eiendomme var i 1910 439. Antallet
af jordbrug og jordlodder, særskilt skyldsatte, var efter
jordbrugstællingen i 1907 360, med matrikelskyld 747 mark eller
2.65 mark pr. brug. Desuden var der 78 ikke særskilt
skyldsatte jordbrug og jordlodder, tilsammen 438.

Efter arealet af den dyrkede jord fordelte de særskilt
skyldsatte brug sig saaledes i 1907 :

Brug uden dyrket jord............13

med indtil 5 maal dyrket jord . 86

» » 5.1— 10 » » » 120

» » 10.1— 20 » » » . 93 >

» » 20.1— 50 » » » . 40

» » 50.1—100 » » » . 6

» » 100.1—200 » » » . 1

■ » » 200.1—500 » » » . 1

Tilsa men 360

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free