Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKAANEVIK HERRED.
113
Den gamle kirke blev revet og ny tømmerbygning opført
i 1735.
1 1871 blev kirken belt ombygget, men ikke bygget fra nyt.
I kirken er et lidet forgyldt broncekrncifiks, 13.5 cm. høit,
i romansk stil og halvt ophøiet relief.
Egen præst i Akrafiröi nævnes i 1329.
Aakre kirkeklokke har majnskelindskrift: Ave Maria — vær
hilset Maria —-.
Kirken har 380 siddepladse.
Legat. Toldkasserer Andreas Hansens legat til fordel for
.Skaanevik herreds fattige er oprettet i 1907 med en
grundkapital stor 2 000 kr. Samtlige renter uddeles.
Legatet traadte i virksomhed i 1915.
Veie. Gjennem Skaanevik førte den gamle stavangerske
hovedvei fra grændsen mod Fjelberg til Ølfernes og fra
Skaanevik over fjeldet til Etne. Veien var yderst bakket og slet.
Ler-vikskleven, i nærheden af Ølfernes, var saa steil, at den ikke
kunde kjøres med læs. Postkjøreren maatte bære postsækken
opover.
Veien over Skaane vikfj eldet er senere nedlagt og erstattet
med en vei rundt Skaanevikstranden til Etne. Arbeidet udførtes
1896—1901.
Ogsaa den øvrige del af den stavangerske hovedvei er under
omlægning.
Fra Fjære til Jøsendal i Ullensvang førte fra gammel tid en
slags ridevei. Major Bergh skriver i 1863:––at han
aldrig har passeret nogen besværligere rute; uian maatte fare
over bundløse moradser og "nj^rer, hvor hestene hvert øieblik
styrtede, samt vade over elve med fare for at rives bort af
strømmen. Den eneste farbare vei førte over 2 fjeldpartier,
Salt-dalskleven og Ulvespranget; den første havde en høide af flere
hundrede fod og bestod af et bredt svaberg, hvor kløven maatte
læsses af og bæres, samt hesten leies med største forsigtighed
paa kryds og tvers efter de med noget mos begroede sprækker i
fjeldmassen med fare for at styrte ned i afgrunden, om fodfæstet
paa denne mos glap paa et eneste sted, og den anden klev, hvor
kløven ligeledes ^maatte bæres af folkene, endskjønt mindre høi,
dog paa et parti og igjennem en kløft var saa overordentlig bråt,
at man maatte trække og banke hestene op igjennem, men hvorved
han gjentagne gange saa dem rulle ned igjen.–-
I 1876 foretoges en udbedring af rideveien, saa den blev
kjørbar. Veien var dog fremdeles lidet tilfredsstillende, og
8 — Sondre Bergenhns amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
