Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
med bakker paa begge sider. Matklep, Matland, Matvik, Matøen
forklares af mafr, mad, saaledes, at der dels kan tænkes paa
mad for kreaturer, dels paa menneskeføde, altsaa betegnende
stedet som nærsomt (jfr. matland, land, hvor der er forraad af
mad), eller undertiden hentydende til, at man pleiede at hvile og
holde maaltid paa disse steder. Man maa dog antage, at der
har været et ord mat med betydning: maal, mærke, grændse.
grændseskjel, og at navne som Matberg, Mataasen, Mathammer,
ialfald tildels, kan indeholde dette ord. Undertiden kan vel
ogsaa Mat- i høidenavne (f. eks. i Matberg o. fl.) sigte til, at solen
seet fra et bestemt sted ved «mattid > , tiden for et bestemt
maaltid, befinder sig over vedkommende lokalitet; jfr. stedsnavne
som üugurmaalnatten, Middagshaugen, Nonsaasen, Eftasaasen.
I Matskaar synes efter beliggenheden Mat- hverken at kunne
betyde < mattid» eller grændseskjel. Snarest betegner her dette
forled gaarden som den gode, nærsomme gaard.
Vaagen, Vågr, vaag, liden bugt.
Osnes, Osnes, bør vel opfattes som en gammel forkortet
sammensætning for Osvägsnes, d. e. neset ved Osvågr, den lille vaag,
hvorefter gaarden Osnes har navu.
Engelsgjerd, Ingjaidsgeröi, sammensat af mandsnavnet Ingjaldr,
og geröi, indgjærdet jordstykke.
Kvammen, øde, Hvammr, kort dal eller sænkning, omgiven af
høider.
Mæland, MeÖalland, den midterste, mellemliggende gaard.
Ve, Vidr, ental, eller maaske Viöir, flertal, af viör, skog.
Skriftformerne fra liide aarhundrede forbyder at forklare navnet
som vé, helligdom. Ve i Tysnes, som sikkert har denne
oprindelse, skrives i 1 tide aarhundrede uden -d-,
l’tstuen. Skriftformen er neppe rigtig. Navnet synes at
være den bestemte form af ütstpö, d. e. en landingsplads eller
«stø» (oldnorsk stpd), som ligger længere ude i fjorden.
Vettestø, Vetrstpd, af vetr, vinter, og stpd, d. e. det sted, hvor
man maatte lægge til om vinteren, naar Etnepollens indre
del, paa hvis sydside gaarden ligger, var islagt.
Bjørgen ligger under et bråt, langstrakt fjeld.
Helleland, Helliland, af hellir, klippehule, skjul under en
udoverhængende klippe. Paa gaarden findes en mængde
saadanne hellere. .
Aurbakken. Udentvivl det oldnorske ord ärbakki, elvebred,
hvori første led er år, genitiv af å. Ved gaarden falder en liden
bæk ud.
Birkenes, Birkines, af hirki. sted bevokset med birk.
Skjærsviken. 1ste led har hensyn til skjær i viken.
Aksdal. Navnet findes ogsaa i Fjelberg, hvor det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
