Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
gen. Hplsnu. I middelalderen stod her et kloster. Navnet der
maaske ei nu bruges af almuen, som nok pleier at kalde øen
Klosterøen er oprindelig usammensat ord Halsna, i andre
bøi-ningsformer skrevet Halsnu, Haulsnu eller Hotsnu. Til
sammenligning kan anføres Halsnø i Fister sogn i Ryfylke, Holsnøen i
Masfjorden i Nordhordland. Den store ø Holsenøen i
Nordhordland, nu delt mellem Herlo og Hamre præstegjeld, skrives i
Haus-nunne, i Hosnu, i Halsønne. 1 alle disse tilfælde synes den
oprindelige form at være Halsna, og navnet at tilhøre øer delte i
to dele, der forenes ved en hals, enten en sænkning i øens høide
eller en sammenknibning af dens bredde. Ved Halsnø i
Sønd-hordland er det sidste tilfældet; øen har en sterk
sammenknibning ved Eide, som har navn efter sin beliggenhed paa det sted,
hvor veien tilfods tvers over øen er kortest. Dat. Halsnu, Holsnu
kunde ogsaa komme af en nom. Holsn, gen. Halsnar.
Halsnø kloster er før omtalt (bind I, pag. 458 flg.). Det
antages stiftet af Erling Skakke i 1164.
Til gaarden laa et betydeligt jordegods, der senere — ved
reformationen — gik over til verdslig forlening; men det har
længe været i privates eie, saaledes fra 1770-aarene af
familien Juel.
Halsnø kloster, gaards-nr. 11, brugs-nr. 1, af skyld 34.64
mark, havde i 1907 en udsæd af 7 hl. byg, 13 hl. havre, 2.5
hl. blandkorn, 20 hl. poteter, 15 hl. grønfoder, 10 maal turnips,
1 maal kaalrabi paa ager, 400 frugttræer, 1 maal kjøkkenhave.
Gaarden havde 7 heste, 37 storfæ, 37 faar, 8 svin, 50 høns.
Den havde 3«>5 maal dyrket jord, 33 maal naturlig eng, 500
maal havn med skogbestand, 2 300 maal skogmark.
I 1868 aabnede paa Kloster Niels Juel, senere mangeaarig
thingmand for amtet, og Wollert Konow, senere statsminister, en
folkehøiskole med Olav Lofthus, senere redaktør af «Bergens
Tidende», som medlærer.
I 1918 er paa Kloster opført bygninger foren folkehøiskole,
der aabnedes i 1918.
Handeland. Navnets oprindelse er usikker; det er forklaret
som en sammensætning af land med et elvenavn Hand-. Snarere
er det at forklare af et ellers ukjendt ord hangö eller hpngö, bråt,
udoverhængende høide, der synes beslægtet med verbet hanga.
Handeland kan komme af Hangöaland og indeholde det nævnte
ord i gen. flertal. Alle gaarde af navnet Handeland sees paa
karterne at ligge lige under eller nær bråt fjeld.
Handeland, gaards-nr. 1, brugs-nr. 1, af skyld 21.40 mark,
havde i 1907 i udsæd 15 hl. poteter; 0.6 hl. til grønfoder, 2.5
maal turnips, 20O frugttræer. Husdyr: 2 heste, 12 storfæ, 34
faar, 1 sviu, 35 høns, 1 kalkun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
