Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 2
SONDRE BERGENHUS AMT.
den renere race, da det kun er fjordkvæget, disse foranstaltninger
omfatter. Dette er tilfældet i alle herreder i Søndre Bergenluis
amt undtagen i indre Hardanger og Voss.
Her ales kun saapas heste, at det nogenlunde svarer til
herredets behov.
Der forarbeides sildetønder og ljaaer, ellers er der ingen
husflid.
Herredet har ikke elektrisk kraft.
I Trovaag er der et lidet møllebrug, som har staaet stille i
de sidste aar.
Der er flere mindre sagbrug.
Fosser. Herredet har faa fosser. Den største er
Fossøl-fossen ved gaarden Fossøl. Den falder i sjøen ved Aarvik og
udnyttes nu til en sag (for tøndestav) og til kværn. Den er 15
—20 m. høi.
Vikelven i Yikevik benyttes til nogle gamle kværne, og
Svendsbøelven ligesaa. Roikeneselven benyttes til 3 mindre sagbrug
samt kværn. Ervesvaagelven benyttes til en liden sag og en
kværn.
Skog. Skogarealet angives til 29.4 km.-’ De mest
almindelige paa indmarken forekommende træer er asp, ask, ek og
rogn. Birk og furu er skogdannende.
Der sælges tømmer til tøndestav; i de senere aar er der
solgt meget af dette.
Der sælges ogsaa lidt ved og lidt rundtømmer.
De gaarde i herredet, som har mest skog, er Aarvik, Røikenes,
Soleitn, Østvik og Førde.
Staten eier Ervesvaag statsskog, gaards-nr. 24, brugs-nr. 4, af
skyld 2.66 mark, og Toraasen, gaards-nr. 24, brugs-nr. 3, af skyld
0.1i> mark, som er kjøbt efter resolution af 9de marts 1912
for tilsammen 5 800 kr. Areal ca. 150 ba., hvoraf produktiv
mark omtrent 98 ha. Kortvokset furu danner hovedbestanden.
Store sammenhængende myrstrækninger er der ikke,
men der er mange mindre myrer, som udnyttes til brændtorv.
Torvstrø lages ikke, men tør torvmuld samles til
gjødsel-blanding.
Kun ubetydeligt stenkul og koks bruges.
Rødder af birk, ek og furu findes i alle myrer. De
eke-stammer, som findes i myrene, har ofte svære dimensioner, og
alt tyder paa en yppig vækst i den gamle tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
