Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
SONDRE BERGENHUS AMT.
Ifølge skatteligningen i 1917—18 udgjorde den samlede
antagne indtægt 654 000 kr., formuen 1440000 kr. Den
samlede herredsskat var i 1917—18 24 102 kr., fordelt paa
47 1 skatydere.
Bømmel herred.
Hummel herred (38.49 km.s stort, i 1890 783 indbyggere, i
1900 H10 indbyggere, i 1910 971 indbyggere) udgjør Bømmel sogn
af Finnaas præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Finnaas lensmandsdistrikt og
thinglag.
Bømmel herreds navn har gammel form Bymbil, gen.
Bitm-(h)lar. Navnet betegner maaske øen som den høie og brede, da
det synes at hænge sammen med ord, hvis grundbetydning
rimeligvis er: noget opsvulmet eller tykt.
Bømmel hovedkirke ligger under nordlig bredde 59 °
36’ 30" og under længde vest for Kristiania meridian 5’ 30’ 19".
Bømmel herred omgives af Bremnes og Moster herreder,
og grændser mod ost og syd til Bømmelfjorden.
Herredets største udstrækning i nord og syd er 11 km.,
i øst og vest 9 km.
Bømmel herred omfatter den sydligste del af Bømmeløen og
desuden hører til herredet Espevær og Nordøerne med flere oer.
Det er et nøgent, knauset og ikke meget høit land.
Bergefjeld naar 125 m. o. h.
1 den sondre del af Bømmel herred gaar et kort
dalføre fra Vikefjordens bund paa vestsiden nordøstover, og et
lignende dalføre fra Raunevik østsiden sydvestover. og de
modes om Bergevatn.
Gaasefjeld ligger syd for Bergevatn.
Paa den sydligste del af Bømmeloen hæver fjeldet Odne sig,
101 m. høit. 2 lange bugter, Langevaag fra nordøst og Eidsvaag
fra sydvest, skjærer sig ind, og kun et lavt eid hindrer dem i
at mødes. Den låve dalbund, som her fører over fra sjø til sjø,
er Had og myrlændt, men nu for en stor del grøftet og brudt
t.il ager.
Syd for Langevaagens bund er der en langstrakt myr, Sok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
