Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
243
Toppe er: Mehammersaaten, trigonometrisk punkt, i herredets
nordlige del nær grændsen mod Fitjar herred; dette fjeld naar
op i «n høide af ca. 754 m. o. h. og tjener som landkjending.
Det noget længere syd liggende Staavegolvsfjeld, trigonometrisk
punkt af ca. 693 m.s høide, tjener ogsaa som landkjending.
Lavere aaser er Sauenuten og Kalderaasen.
Söndenfor Mørkevaslien er en fjeldstrækning, paa hvis
sydside der er en række knauser, der benævnes Mænderne, 500 m. høi.
Østenom Daafjordens søndre del ligger Dyviksaaten og
Udslet-fjeld; det sidste falder steilt af i alle retninger.
Næst Stordøen er Huglen herredets største o.
Øen har låve, tildels skogklædte aaser.
Paa den nordre del ligger Høgafjeldet; langs kysten er der
nogle gaarde.
De øvrige øer er låve.
Føienø og Storsø er beboede.
N y m a a 11 e trigonometriske punkter i Stord herred er:
M. o. h.
Stokaasen.........70.8
Mænderne..................500.0
Skarhaugen........69.5
Lillebo fabrikpibe (toppen) . . . 64.2
Lervik kirke........34.7
Huglen................217.6
Geologi. Den sydøstlige halvdel af Stord herred er skifer,
i den nordvestlige høie del er gabbroagtige bergarter.
I skiferlandet forekommer kalkdrag; saaledes er der to
parallele kalkdrag paa skiferøen Huglen, ligesom kalkdrag forekommer
nord og syd for Lervik. Skiferen fører ogsaa leier af svovlkis,
saaledes ved Lillebø og Guldberg.
Elve. Der er nogle elve i Stord herred, Øklandselven og
afløbet fra Storevatn, hvilke er før omtalte (bind I, pag. 230).
Indsjøer. I Stord herred er der 44 indsjøer.
De største vande er: Storevatn, 3.4 km. langt, med
skog-bevoksede holmer. Aadlandsvatn er 1.7 km. langt.
Isen pleier ikke at lægge sig paa vandene før jul. I en
kelte aar ligger isen til sidst i marts maaned, ialfald paa
fjeldvandene.
I indsjoerne er smaa ørret og smaa aal.
I Storevatn var før større og god fisk; men den kom bort,
efterat Lillebø gruber kom i drift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
