Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
285
I 1907 var 26 maal tilsaaet med græsfrø.
Der var 4 maal kjøkkenhave og 124 maal frugthave med
3 616 frugttræer.
Der var 2 475 maal kunstig eng, ialt 5 067 maal dyrket
jord og 15 004 maal naturlig eng paa indmark, tilsammen 20 071
maal ager og eng.
Der var 15 maal udslaatter og fjeldslaatter, 72 322 maal
havu uden skogbestand, 60 322 maal havn med skogbestand og
4 436 maal skogmark.
Land skikket til opdyrkning angives til 7 701 maal.
I aarene 1901—07 er opdyrket 406 maal, hvoraf 98
maal myr.
Redskaber i 1907 var: 24 slaamaskiner, 2 hesteriver, 2
4-hjuls enspændte arbeidsvogne «g 291 arbeidskjærrer.
Sneen kommer og gaar bort flere gange i vinterhalvaaret,
den ligger sjelden længer end til udgangen af marts.
Der er udyrkede felter over hele herredet nogenlunde
jevnt fordelt, dog kanske mest i Opdal sogn. Hver gaard
har sine felter, saa egentlig store, sammenhængende felter
er der ikke.
Kornet fryser ikke.
Vaaronnen begynder omkring 20de april.
Slaatten begynder i de sidste dage af juni.
Kornet (havren) skjæres omkring midten af september.
I de senere aar har gaardsbruget taget stort opsving. De
allerfleste gaarde er nu udskiftede.
Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
jordbrugstællingen i 1907 til 7 701 maal, og af jordkomitéen i
1907 til 2 700 maal.
Værdi af et maal dyrket jord angaves af
jordkomi-téen i 1907 til 150 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af et
maal jord til 80 kr.
Frugtavl. I gode aar faaes lidt frugt.
Herredet har ikke mange frugttræer. Bedst skikket for
frugten er Onareim sogn med sin skiferjord. Pærer og plommer trives
godt her, æbler mindre godt.
Stikkelsbær, ribs og solbær er der plantet, og der sælges
ogsaa en del af disse bær.
I gode aar sælges blaabær og tyttebær, ikke multer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
