Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
SONDRE BERGENHUS AMT.
Udtapning af vand og myrer er foretaget, f. eks. paa Hope,
Reise og ved Kirkevatn, hvorved ca. 100 maal jord er
indvundet.
Af større myrer er Dallanclsmyren.
Stenkul eller koks bruges ikke hos gaardbrugere.
Fururødder og tildels større ekestammer findes i de fleste
myrer.
Jagt. I herredet er ræv, oter, af og til hjort, aarfugl og
ryper.
Der drives ikke synderlig jagt.
Stenbrud. Paa Rusøen er et gammelt
klæberstens-brud, et stort, dybt hul, udtaget i fjeldet; det staar nu fuldt
af vand; fjeldet rundt om viser talkholdige skifere, der ikke er
brugbare.
Paa Lille Vernø (nordost for Reksteren) og tilliggende holmer
skal forekomme klæbersten.
1 herredets sydlige del paa Huglen og Skorpen forekommet
kalksten og marmor.
Et kalkbrænderi ved Flakke i Onareim dreves med stenkul.
I et marmorbrud paa Selø brodes blokker af blaa og hvid
marmor først i det attende aarhundrede.
Paa øen Skorpen og paa Elsaakerneset ved Onareim brændtes
kalk. Denne kalkbrænding var i sin tid betydelig. I femaaret
1851—55 brændtes der saaledes kalk paa ikke mindre end 9
gaarde, samtlige syd for Onareim kirke. Men efter hvert som
veden blev kostbarere, indskrænkedes driften.
Ved Hope paa Reksteren er granitbrud.
Fiskerier. Der drives lidt laksefiske.
Til sine tider optræder smaasild og makrel, som tages med
nøter, og fangsten kan til sine tider være god.
Ellers forekommer lidt sei, lyr, torsk, hyse, lange o. 1. samt
hummer og krabbe.
De sædvanlige fiskeredskaber er noter, garn og haandsnører
samt liner og teiner.
Mange driver fiskeforretning paa Nordland og Finmarken
med galeaser og jagter. De kjøber fisken fersk af fiskerne, salter
den saa ombord lag for lag i rummet, indtil de har fuld last og
drager saa afsted sydover til tørkepladsene for at omgjøre den
til den saakaldte klipfisk. N
1 Seløpollen og Espevikpolien paa Tysnesøens østside er anlæg
for østersudklækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
