Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OS HERHED. 347
Fiskevande er Søftelands- og Gossanclvøtn samt
Ulvenvatn.
Der er ørret i alle herredets vande, men ingen af dem er
særlig gode fiskevande.
I Ulvenvatn er ørret og røyr, ikke gjedde; i Ostjern ørret
og aal. I Oselven gaar op laks og sjøørret, og laksen gaar op
helt til Samdal (i Fane). Det har været en god lakseelv. [
Haug-landsvatns vasdrag staar meget, men liden ørret samt røyr. 1
Gossandvatn og Tyssedalsvatn er ørret, røyr og aal. I
Søftelands-vatn ørret og røyr, i Rødlivatn ørret, røyr, aal og stingesild. Til
Krokevatn er baaret op ørret omkring 1820. Til Øverdalsvatn
gaar op sjøørret.
I Hollevatn ved Lysekloster er der gjedde, indført i
1850-aarene.
I Oselven og den nærliggende Søftelandsbæk har man fisket
perlemuslinger, og efter sigende ogsaa i den lille Kuvenelv, som
kommer fra Ulvenvatn. Perlemuslingerne her omtales allerede i
en indberetning af 1743. Meget værdifuldt har fisket neppe
nogensinde været.
Geologi. Os herred bestaar af skifer og gabbro, saaledes
at herredets midtre høie del bestaar af gabbro, medens landet fra
Bjørnefjorden op imod Samnangerfjorden er et skiferbelte;
ligeledes gaar der et skiferbelte fra egnen omkring Lysekloster kapel
mod nordøst. Overhovedet bestaar de høie fjelde i herredet af
gabbro, det lavere land af skifer.
Strækningen fra Lysøen til Skorpø er granit.
De i skiferen fundne forsteninger er før omtalt.
Kyst. Havne og ankerpladse i Os herred er: Hatvik,
en meget god havn med fra 14 til 8 favne ankersæt og god
boldebund.
Vargervaag er en god havn med 8 til 9 favne ankersæt i
den vestlige og sydlige del. Fra det lille skjær paa østsiden er
grundt vestover og nordover kabellængde.
Nærmere Osøren er Færstadvaagen med mærker og ringe.
Udenfor denne vaag findes flere undervandsfluer, hvor stænger
er anbragt.
I Langevik (den østre ende af sundet mellem Haljemsø og
Indreø) kan smaafartøjer ankre paa 4 favne vand. Under
ind-seilingen er der enkelte boer, som maa undgaaes.
I Kvalsund, mellenl Indreø og Ytterø, er stoppeplads for 5,
høist 6 fods dybtgaaende fartøier.
I bugten mellem Sunnø, Bruerø og Røtingen er god havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
