Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OS HERRED.
349
Ved jordbrugstællingen i 1907 opgaves følgende arealer
og udsæd:
Areal. Udsæd.
Hvede..... 1 maal — hl
Rug...... 1 » - »
Byg...... 2 » 1 »
Havre..... 501 » 413 »
Poteter..... 580 » 1661 »
Turnips..... 39 » — »
Kaalrabi . . . . 5 » — »
Til grønfoder . 11 » 4 »
Andre vækster. 68 » — »
Tilsammen 1 208 maal ager.
I 1907 var 79. maal tilsaaet med græsfrø.
Der var 25 maal kjøkkenhave og 51 maal frugthave med
1 290 frugttræer.
Der var 1 382 maal kunstig eng, ialt 2 590 maal dyrket
jord og 7 145 maal naturlig eng paa indmark, tilsammen 9 735
maal ager og eng.
Der var 27 maal udslaatter, 19 726 maal havn uden
skogbestand, 48 216 maal havn med skogbestand og 18 926 maal
skogmark.
Land skikket til opdyrkning angives til 4 927 maal.
I aarene 1901—-07 er opdyrket 514 maal, hvoraf 33
maal myr.
Redskaberi 1907 var: 31 slaamaskiner, 1 kombineret
slaa-og meiemaskine, 1 bredsaamaskine, 6 hesteriver, 2 4-hjuls
en-spændte arbeidsvogne og 222 arbeidskjærrer.
Pløining og saaning foregaar i slutningen af april.
Høslaatten begynder i de første dage af juli.
Kornet (havren) skjæres i første halvdel eller i midten af
september.
Byg er ikke meget dyrket. Det skjæres 2 uger tidligere.
Sneen pleier at gaa bort i bygden i slutningen af marts.
I de sidste 20—30 aar har der kun ligget sne en kort tid om
vinteren.
Kornet fryser ikke.
Forstvæsenet eier en hel del af udmarken, som er bevokset
med skog, men meget af den kan godt dyrkes.
Under gaardene Valle. Lyssand og de nedre gaarde i
Heglands-dalen ligger noksaa store strækninger dyrkbar udmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
