Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
SONDRE HERGENHL’S AMT.
Der var 1 770 maal kunstig eng, ialt 2 217 maal dyrket
jord og 4 758 maal naturlig eng paa indmark, tilsammen 6 975
maal ager og eng.
Der var 3 613 maal udslaatter, (309 maal fjeldslaatter, 5 405
maal havn uden skogbestand og 19 652 maal havn med
skog-bestand samt 2 325 maal skogmark.
Land skikket til opdyrkning var ved jordbrugstællingen i
1907 angivet til 1 138 maal.
• o
I aarene 1901—07 antages at være opdyrket 167 maal, deraf
15 maal myr.
Redskaber i 1907 var: 6 slaamaskiner og 109 arbeidskjærrer. *
Kornet fryser ikke.
Vaaronnen begynder i slutningen af april. Paa høiere
liggende gaarde senere. Slaatten begyndte Iste juli. Paa
fjeld-gaardene senere.
Kornet skjæres i almindelighed omkring midten af august
maaned.
Sneen pleier at gaa bort i begyndelsen af april maaned.
Dette er dog kun i sneaar. Nede ved sjøen er der oftest kun
ubetydelig sne.
Paa de høieste fjeldgaarde kan sneen ligge helt til midten af mai.
Omkring Fitjevatn, som ligger 333 m. o. h., ligger store
dyrkbare myrstrækninger, som i øst gaar til Øistølen og Totræ,
i vest til Reistads eiendom.
Nede ved sjøkanten er der kun nogle faa udyrkede maal
jord her og der.
Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
jordbrugstællingen i 1907 til 1 138 maal, og af jordkomitéen i
1907 til spredte strækninger.
Værdi af et maal dyrket jord angaves af
jordkomitéen i 1907 til 100—130 kr. og omkostningerne ved dyrkningen
af et maal jord til 80—100 kr.
Frugtavlen er af liden betydning. Betingelserne for
især æbletræers trivsel er ikke gode. Kun paa enkelte gaarde
dyrkes frugttræer. Bærbuske, særlig ribs og stikkelsbær, dyrkes
paa hver gaard. Der sælges lidt af disse bær.
Dyrkningen af grønsager er ringe og kun til husbehov.
Tyttebær og blaabær sælges
Mange gaarde har gode havnegange, men paa andre
gaarde er de daarlige.
Fjeldbeiterne er særdeles gode over hele bygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
