Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KANE HEKKEI).
383
Af Fane herreds samlede areal, 218.0 km.2, er fastland
2IH.8 km.2
Øer:
Store Bogø.......0.4 km.2
Sælø ...............0.2 »
43 øer i saltvand.....0.4 »
15 øer i ferskvand,
hvoraf 7 i Nordaasvatn
os 8 i andre vande . . . 0.2 »
Tilsammen 1.2 km.2
Ved Fjøsangerfjord eller Nordaasvatn, Fanefjord og
Lysefjord samt dalene fra disse fjordes bund deles Fane herred.
Landet nordvest for Fjøsangerfjorden og den
fra Fjøsangerfjord en op g a aen de dal er den sydøstlige
del af halvøen mellem Fjøsangerfjorden, Vatlestrømmen og
By-fjorden.
Sælenvøtvs dal gaar nordover fra Fjøsangerfjord over Store
og Lille Sælen vatn til Store og Lille Fyllingvatn. Denne dal er
bred, flad, aaben, veldyrket og tæt bebygget.
restenfor denne dal ligger nordligst Damsgaards/jeldets
sydøstre skraaning; ellers er her låve, spredtliggende knauser med
mellemliggende, tildels skogbevoksede myrer og nogle smaa
fjeldvande.
Østenfor dalen ligger granitfjeldet Lovstakkens søndre del, der
skraaner temmelig steilt af saavel vestover som østover; dets
søndre afheld, som kaldes Gulstenen, sænker sig lige ned mod
Fjøsangerfjorden. Løvstakken er trigonometrisk punkt og 475 m. høi.
Et lidet dalføre, Fjøsangervatns dal, gaar fra
Fjøsangerfjordens bund ind i Aarstad, der er indlemmet i Bergen. Denne
lille dal har veldyrkede og tæt bebyggede bakkeskraaninger.
Landet mellem Fjøsangerfjorden, Fanefjorden
og disse fjordes dale og Ha ugland s dalen indbefatter
halvøen mellem Fjøsangerfjord, Bergensleden og Fanefjord. Denne
halvø er ikke høi, men sterkt sønderskaaret og har mange smaa,
tildels skogbevoksede knatter, skilt ved myrer, bækkedrag og
smaavande. Det udgjør dog herredets bedst befolkede og
dyrkede del; ikke alene langs kysten er her en temmelig tæt
be-bygning, men ogsaa længer inde er gaarde og pladse spredt i de
mange smaa dale, som i alle retninger gjennemskjærer denne egu.
Her er ingen større høider. De høieste naar 100—150 m.
paa halvøens nordvestlige del; disse høider er Storr inden,
trigonometrisk punkt, 152 m. høi, Storhorje og Dyrehaug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
