Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ANK HEHRED.
391
Areal. Udsæd.
Poteter ... 1 242 maal 3 370 hl
Turnips . 95 » -— »
Kaalrabi . 9 » — »
Grønfoder 187 » 124 »
Andre vækster 42 » - »
Brak .... 12 » - »
Tilsammen 2 091 maal ager.
I 1907 var 394 maal tilsaaet med græsfrø. Der var 103
maal kjøkkenhave og 270 maal frugthave med 4021 frugttræer.
Der var 13 145 maal kunstig eng, ialt 15236 maal dyrket
jord og 15 550 maal naturlig eng paa indmark, tilsammen 30 786
maal ager og eng.
Der var 49 maal udslaatter, 43 190 maal havn uden skogbestand
og 33 556 maal havn med skogbestand og 7 443 maal skogmark.
Land, skikket til opdyrkning, angaves ved jordbrugstællingen
til 20 549 maal.
I aarene 1901—07 angaves opdyrket ialt 2 087 maal,, deraf
437 maal, som før var naturlig eng, 189 maal, som før var
havnegang, 1 maal, som før var skogmark, og 118 maal myr.
Redskaber i 1907 var: 195 slaamaskiner, 2 radsaamaskiner
for korn, 4 saamaskiner for græsfrø, 23 hesteriver, 9 4-hjuls
to-spændte og 17 4-hjuls enspændte arbeidsvogne og 1 101
ar-beidskjærrer.
Sneen pleier at gaa bort i bygden i midten og slutningen
af marts. De sidste 20 aars vintre har ofte været næsten
snebare, kun nogle dages sne ad gangen.
Vaaronnen begynder først i april.
Høslaatten pleier i almindelige aar at begynde ved
Sankthanstider paa gaarde ined god og ny eng, ellers i begyndelsen
af juli.
Kornet (mest havre) skjæres i september.
Der er sjelden tale om frost paa kornet.
Agerbruget har i den senere tid gjort store fremskridt med
gode redskaber og maskiner.
Udyrkede strækuinger er der under gaardene Aaland, Ovre
Birkeland (Ytre Birkeland), Espeland, Liland, Flesland, Raa og
Lønningen; her ligger flere hundrede maal dyrkbar, god
formul-det myr.
Ogsaa under gaardene Steinsvik, Ytre Midtun, Hornes, Stend,
Dolvik samt paa sydsiden af Kallandsvatn, væsentlig under
gaarden Kismul, ligger store dyrkbare strækninger.
Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
