- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
393

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAMNANGER HERRED.

393

19P7.

Gjæs.......... 40

Kalkuner......... 15

Bikuber......... 58

Af rene kvægracer findes kun fjordkvæg. Der er kun faa
helt rene besætninger. Byens nærhed med deraf følgende kjøb
og salg har hindret udviklingen af bygdens eget kvægopdræt.
1 de senere aar har nogle faa kvægavlsforeninger været i virksomhed.

Ved Stend landbrugsskole gamledes af bestyreren. Wilson, i
sin tid typiske stedegne kjør fra Søndre Bergenhus amt, hvilke kjør
var sorte af farve.

Hestene i Fane er blandingsdyr. I ældre tid var der ikke
hesteavl i Fane; der holdtes helt ned til 1850-aarene kun
hingster i Fane. hvilke kjøbtes paa Osterøen, i Samnanger og Fuse.

I hele Nordhordland var først i det 18de aarhundrede mest
hingster.

Med sauerne var det i ældre tid ustel. Blandt sauerne var
her som andre steder skab almindelig udbredt. I 1863 Nblev det
prøvet paa Stend at kurere for skab, og man opnaaede gode
resultater ved behandling med tobak. Der ansattes smalemestre,
som i begyndelsen var meget upoDulære.

Sauerne var i regelen de stedegne stutrumpede sauer, men
allerede i 1880-aarene og senere blev der indført engelske sauer.
Fart kom der først i saueavlen, efterat skabben var udryddet
eller aftaget.

Gjeter holdtes før i Fane herred næsten paa hver gaard.
Nu er gjeteholdet betydelig indskrænket.

Svineavl i større stil drives paa Storetveit. Der er
avlsstation paa Stend.

Heste kjøbes og sælges, men der kjøbes mere end der sælges.
Egen avl af heste er ubetydelig.

Husfliden tilvirker intet nævneværdig til salg. Paa
gaardene Heldal og Almeland er der nogle gaardbrugere, som er
gjørtlere ; de lager hængsler, dørvridere, dekorationer for laas, beslag
paa hestesæler o. s. v., alt af messing.

Paa gaardene Nordvik og Sagstad lages træsko (mindre nu
■end før) samt færingsbaade af Oselvtypen.

Der forarbeides en del kjælker og ski.

De industrielle anlægs hestekræfter og arbeidere:

Heste- Antal
kræfter, arbeidere

Fane spinderi og reberbane fra 1846 230 86

Nesttun uldvarefabrik fra 1860 (og 1890) 160 62

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free