Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMNANGER HERRED. 395
Af de mere kuldskjære løvtræer kan nævnes krossved,
ved-vendel, efeu, vilde moreltræer, vilde æbletræer samt ek.
Barlind og kristtorn vokser ikke vildt i Fane, saaledes som i
flere af de søndenfor liggende naboherredor.
Egentlig skogdanneude er kun furu, older og birk. Af ek
findes der adskillig og hyppig store træer, særlig paa gaardene
Tveiteraas, Stend og Milde,.
Noget skog har Hornes, Grimseide, Vaagsbø, Bøiies, Grimstad,
Ytre Hop, Stend landbrugsskole, Nordvik, Skibenes, Milde, Sælen,
Fane præstegaard og Sagstad. Dette gjælder furuskog.
Paa de store gaarde Hop, Fantoft, Tveiteraas og Fjøsanger,
som nu for det meste er udparcelleret til villatomter, er en rig
løvtrævegetation.
I myrene er der fundet rødder af ek, furu og birk,
men mest af furu.
Alle, som ikke eier gaard, bruger kul og koks. Ogsaa
enkelte gaardbrugere, men faa, kjøber kul.
Der sælges kun lidet tømmer og ved.
Brændtorv tages i de fleste af de før nævnte dyrkbare myrer.
Den vestre del af Fane har især myrer, og her udvindes
torv til brændsel, saaledes paa Flesland, Liland og Sletten.
Mange myrer er i senere tid opdyrket.
Fane provianteringsraad har kjøbt bruget Framnes af
gaarden Kis mul. Gaarden er kjøbt af hensyn til dens torvarealer.
Der er sat igang kommunal torvdrift.
Jagt. I herredet er hjort, hare, ekorn, røskat, ræv, oter,
tiur, lidt rype, aarfugl og rugde.
Gjenstand for jagt er kun ræv, aarfugl, rugde og oter, men
jagten er ikke af betydning.
Efugl er fredet. Endel alker kommer om høsten.
Vildduer og skogduer forekommer. Der var tidligere ikke faa ænder;
men nu er de sjeldnere.
Grubedrift og stenbrud. Paa Totland og Riple er
drevet paa nogle fattige forekomster af kobberkis.
Heldalens skifer i Fane ved stationen Heldal paa
Vossebanen er en gneisagtig skifer, der anvendes til byggesten,
saaledes til posthuset i Bergen. Den er en gneisagtig skifer tildels
med feldspatøine. Ved den nærliggende gaard Heldal optræder
skiferen paa en saadan maade, at den kan anvendes til større,
grove heller. Mægtigheden er ikke ubetydelig. En saadan
lagrække, der kunde levere grove heller, siges at strække sig herfra
og henimod Borgeskaret. Her kan tages god byggesten og grove
heller.
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
