Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMNANGER HERRED.
401
Stend i Fane, udtales Stænn, ligger ved bunden af
Fanefjorden, nær en bæk og ikke langt fra en større elv, som falder ud
ved Fane kirke. Om den omliggende bygd forekommer i mid
delalderen ofte benævnelsen i Steindarßröi. Man tør dog ikke anse
Stend i Fane for oprindeligt fjordnavn og navn paa Fanefjorden,
da denne i gammel tid vistnok har hedt Fani.
Gaardnavnene i Valdres har i oldnorsk form lydt Steindar.
Hvis Steind oprindelig er elvenavn, er da her som saa ofte et
elvenavn i fiertalsform anvendt som gaardnavn. Entalsformen hertil
er Steind, som har været det gamle navn paa Stend i Fane.
Efter Magnus Olsens formodning er Steind opstaaet af Steinund
og dannet af steinn, sten, ved afledningsendelsen -und. I Steind
af Steinund er anden stavelses vokal udstødt, fordi den stod
mellem to «’er, som oldnorsk penningr og konungr kan blive
sammendraget til peng r og kongr.
Stend landbrugsskole, gaards-nr. 97, brugs-nr. 1, af skyld 36.95
mark, havde i 1907 i udsæd 10 hl. havre, 18 hl. poteter, 10
maal turnips, 5 maal kaalrabi paa ager, 1.5 maal gulerødder paa
ager, 22.5 maal til grønfoder, 2 maal til planteskole, 5 maal
kjøkkenhave. Husdyr: 10 heste, 53 kjør.
Gaarden havde 199.5 maal dyrket jord, 50 maal naturlig
eng, 890 maal havn med skogbestand, 525 maal skogmark. Om
Stend landbrugsskole se bind 1, pag. 529.
Stend er nævnt i 1519. Fanefjorden kaldes Sleindarfjord,
hvilket tyder paa, at Stend har været en meget gammel
hovedgaard. Navnet Steindarfjord omfattede dog ikke bare Fanefjorden,
men ogsaa fjorden nordover forbi Bergen til begyndelsen af
Oster-fjordeu.
Efter en jordebog fra 1535 tilhørte gaarden Vincents Lunge.
Da Vincents Lunge blev dræbt i 1536, kom gaarden maaske
i arv til hans datter Blanceflor, som var gift med Daniel Bildt
til Abildgaard.
Stend tilhørte 1665 fru Kirsten Bildt, oberstløitnant
Gregorius Brockdorffs enke.
I 1680 kom gaarden til Hans Christophersen Hiort, som i
1682 fik privilegium paa, at gaarden, «som af Arilds Tid skal
have vaaren en adelig Sædegaard , fremdele^ skal agtes og ansees
for en hoved- og sædegaard.
Gaarden havde adelige sædegaardsprivilegier baade i 1690,
da den eiedes af kommerceraad, toldforvalter Rye, og i 1723, da
den tilhørte assessor og stiftamtsskriver Wilhelm Hanssen.
Stiftamtsskriver Wilhelm Hanssen kom i kassemangel, saa
Stend blev i 1739 lyst tilsalgs ved offentlig auktion.
Gaarden beholdt de adelige sædegaardsprivilegier til 1741.
1741 solgte Christian VI Stend til kancelliraad Wollert Dan-
— Sondre Bergeutnis amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
