Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
SONDRE BERGENHUS AMT.
Toftø......, . . ea. 7.6 km."
Tyssoen ....... » 0.9 »
Lerø........ 1.9
Vestre Buerø..... y> 0.3
Bjelkerø ...... » 1.3 »
Store Risø...... » 0.8 »
Store Vardø..... » 0.6 »
Viksø........ » 1.2 »
Øvrige 298 smaaøer, hol-
mer og skjær .... 4.4 »
Tilsammen 94.4 km.*
Sund herred bestaar af øer og holmer i et antal af omtrent
308 stykker.
Den største af disse øer er Store Sotren i Sund og Fjeld
herreder.
Sotren nævnes allerede i Snorres Edda, hvor den kaldes Sotr.
Nu udtales navnet Saattra i Fjeld, Saattræ i Herlø.
Store Sotren er en klippeø med golde former. Øen er af
forskjellig beskaffenhed i den vestlige og østlige del.
Paa østsiden naar fjeldene op til ca. 280 m. o. h., og her
er flere smaadale,’ som gaar op i nordvestlig retning.
Skogsvaag paa grændsen af Fjeld herred gaar næsten tvers
igjennem øens østre del, saa der bliver et forholdsvis smalt eid.
Paa øens vestre del gaar fra havet flere dybere bugter og
smaafjorde ind i forskjellige retninger. Fjeldene er lavere aaser,
ikke over 60—90 m. høie.
Mange af disse aaser er ikke særlig fremtrædende.
Nordenfra sydover ligger Arnekletten, 71 m. høi, Stenekletten, 82 m.,
Hidle-fjeld, paa grændsen mod Fjeld herred. Indrefjeld, 232 m., ogsaa
paa grændsen mod Fjeld herred, Sauhaug, 66 m.. Storhaug, 62 m.,
Stor skinet, Sandgol thorn.
Manden er trigonometrisk punkt, 171 m. høi. Den er
mærkelig ved sine to bratte og spidse toppe, som rager op over
omgivelserne. Blaafjeld, Kalsaas, Melkeneshaug, Kvitursfjeld-,
Førres-veten eller Førdelandsveten, trigonometrisk punkt, er det høieste
fjeld i Sund herred, 284 m. høi; den har sit navn fra den tid,
da der paa samme var en krigsvarde, senere en signalstation;
fjeldet bestiges lettest fra øst ved gaarden Førde, og fra nordøst
gjennem Aasenddalen; Kleppefjeld og lonefjeld ligger sydligt
paa øen.
Større dale er der ikke.
Et dalføre gaar fra vestre del af Kvalvaag
nordvestover til Kvernevatn, og herfra sydover vestenom Storskinet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
