Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELD HEHHED.
I
Fjelde, søndre, midtre og nordre, Undir Fjalli, under fjeldet.
Fjelde, nordre, præstegaard, gaards-nr. 58, brugs-nr. 1, af
skyld 4.49 mark, havde i 1907 i udsæd 5 hl. poteter. Husdyr:
1 hest, 7 storfæ, 4 faar, 2 svin og 27 høns.
Gaarden havde 4 maal dyrket jord, 70 maal naturlig eng
og 300 maal havn uden skogbestand.
Gaard navne i Fjeld herred.
Trengereid, Trengereid, se Samnanger herred.
Kallestad er vel at opfatte som Karlastadir, sammensat med
mandsnavnet Karli.
Ekren, af ekra, gjenlagt ager.
Nordvik, Norörvik, ved en mod nord indgaaende vik af
Nesdsen.
Nese, dativ af nes, nes.
TJlvesæter, kanske Qlvissetr, af mandsnavnet Qlvir, og setr,
opholdssted, bolig. Eller Iste led kan være et med Ulf-
begyndende personnavn, mulig Ulfhildarsetr.
Aase, dativ af ass, aas.
Skoge, nordre, dativ af skogr, skog.
Møvik, Miövik, den midtre vik. Gaarden ligger mellem
Nordvik og Skaal vik.
Syltøen, Syltr, dativ Sylti, ønavn. Afledet af den stamme
sult-, som staar i nær forbindelse med det i den sydøstlige del
af Østlandet brugte, vistnok med salt beslægtede Sylt, Sylta,
som betyder en liden sump, oftest uden synligt afløb. Øen
bestaar af fjeldkuauser og torvmyrer; i fjæren skal der danne sig
smaa sumper eller «hyljar» af saltvand.
Skaaren, Skor, afsats i en fjeldside.
Hissøen. Af uvis oprindelse. Det er meget usikkert, om det
i Floamanna saga anførte Hisargafl gjælder denne ø.
Laakøen, maaske Lokøy. Maaske tør man for dette navn
forudsætte et sammensat navn, som vel snarest maatte have været
Loka. Folkesprogets loka bruges om en fiskekiste af form som
en fladbundet baad. Laakoen kunde have faaet navn efter sin
lighed med en saadan loka; den største del af øen optages af
det brede, 240 fod høie Storfjeld.
Lonen, Læna, eç liden ø helt ude i havet, som er næsten
tvert afskaaret ved en dybt indtrængende kil. Denne danner et
ypperligt Ion, et sted, hvor der er smult vand paa grund af be
skytteise mod det aabne hav. Der kan da neppe være tvivl om.
at onavnet er en afledning af dette ord og altsaa i gammel form
har lydt Læna.
Skaalvik, Skålavik, af skuli, skaale, eller Skålarvik, af skål,
skaal. I sidste tilfælde kunde navnet ikke have hensyn til vikens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
