Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
SONDRE HERGENHL’S AMT.
Ved en bredere forsænkning er Løvstakken skilt fra
Damsgaardfjeldet, hvis sydlige del ligger inden Fane herreds grændse.
Det bestaar af et par 250 ä 300 ni. høie aaser.
Ogsaa Damsgaardfjeldet sænker sig ned mod Puddefjorden,
men noget mindre steilt end Løvstakken, og langs Puddefjorden
er der her i Laksevaag fremdeles et tæt bebygget bakkeland.
Gravdalen gaar fra Byfjorden ved gaarden Gravdal sydover
om Store Gravdalsvatn, derfra sydvestover om Litle
Gravdals-vatn; fra dettes søndre ende fortsætter dalen sydover forbi
Tin-bækken.
Ved Gravdalen er Damsgaardfjeld skilt fra Ornefjeld og
Lyderhorn.
Gravdalen har paa vestre side steile fjeldsider, paa østsiden
er den mere aaben. Enkelte gaarde ligger hist og her op
gjennem dalen paa begge sider.
Vestenfor Gravdalen ligger do høieste fjelde i herredet:
Ornefjeld, trigonometrisk punkt, 329 m., ligger vest for
Gravdalsvatn.
Lyderhorn, trigonometrisk punkt, 394.5 m. liøit, ligger
sydligere.
Lyderhorn, der er et af de syr Bergen indesluttende fjelde,
ligger isoleret og har en spids kegleform. Det tjener som
sjø-mærke paa kortere afstande.
Mod nord ligger det bekjendte nes Kvarven ved indseilingen
til Bergen.
Den vestlige del af herredets fastland er mere udstykket
idet låve aaser veksler med vande, myrer og tjern.
Høider her er Grøntuen, ca. 180 ni. høi, og Stromsfjeld, ca.
150 m. høit’.
I Askøen herred er der 62 øer.
Den største er Askøen, hvoraf 57.2 km.2 ligger inden
herredet.
Paa vestsiden gaar ind tiere, tildels uoksaa brede bngter.
Askøens fjelde er mest låve aaser og knauser, skilt ved smale
forsænkninger og vande, myrer og tjern, medens der er ingen
regelmæssig dal. Særlig paa den sydligste del ligger knauserne
spredt uden at danne sammenhængende aaser. Længere nord
bliver forsænkningerne noget bredere og mere aabne.
Aaserne er oftest jordklædte, tildels bevoksede med skog;
de aftager i høide mod vestkysten, hvor de oftest er
lyngbevoksede.
Askøen har flere vakre strækninger, saaledes omgivelserne
af gaardene Hop og Ask; paa Ask er en bekjendt udsigt
Dyr-teigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
