Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 ti
SONDRE BERGENHl’S AMT.
kende furu. af for det meste væksterlig beskaffenhed, 1 hektar
løvskog og 20 hektar uproduktiv mark.
Mest skog i herredet har gaardene Ask, Hop, Strømsnes og
Haugland, i det hele Askøens nord- og østside; vestsiden er ganske snau.
Paa Sørlandet mellem Alvøen og Gravdal er og en del
furuskog.
Alvøens udmark er af eieren helt tilplantet med skog.
Brændtorv bruges meget paa Askøen.
Mindre myrer findes baade paa Askøen og paa Sørlandet,
og brændtorv bruges overalt.
Baade stenkul og koks bruges til brænde.
Gamle rødder er der fundet i alle myrer; mest fururødder
og i enkelte myrer ekerødder.
Jagt. I herredet findes oter, ræv, efugl, tiur og rugde.
Jagten er ubetydelig, kun lidt aarfngl og rugde skydes.
Stenbrud. Granit brydes paa Askøen og føres paa
pramme til Bergen til kaier og moloer.
Stenbrud for kaisten er der paa Hanøen paa Askøens vestre
side og i Kolevaag, hvilke drives af Bergens havnevæsen.
I Kolevaag er for Bergens kommuue et anlæg for puksten.
Granit brydes i Laksevaag.
Paa Askøens nordlige del, der hører til Herlø herred, brydes
ved Frommereid granit til Bergen.
I Kolevaag brødes i 1910 1 090 m.s kantsten, og paa
Langøen i Askøen 830 m.3
Fiskerier. Paa Askøens vestside fiskes sei (pale), til
enkelte aarstider torsk og brosme.
I den senere tid er drivgarnsfisket udenfor kysten paa større
motorfartøier blevet af adskillig betydning. En stor del af
Askøens befolkning deltager i de store sildefiskerier.
Der fanges meget laks paa Askøens vestside.
De sædvanlige fiskeredskaber er snøre, liner og garn, ogsaa
endel mindre notbrug.
Fiskere, farkoster og redskaber i Askøen herred:
1913. 1916.
Fiskere ialt............840 955
Værdi af farkoster kr. . . 46 500 77 000
Anlæg til fiskens tilvirkning:
Hermetikfabriker ... 2 2
Salterier............2 —
Andre............— 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
