Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAUS HKRRED. 501
Heste- Antal
kræfter. arbeidere.
K. K. Solbergs smedeverksted, «Egg», fra
1909 ............ 8 3
A/s Arne trælastforretning fra 1912 12 3
P. Waardals farveri fra 1902 .... — 1
G. Aasgaards bageri (anm. 1915) ... — 3
Arne forbrugsforening, bageri, fra 1869 . — 3
Johs. Viks strikkeforretning fra 1915 . 2 3
Arneliens væveri fra 1908 ..... 8 1
Fosser. I Gjerstad sogn er der nogle fosser: Gjerstad
fossen i elven, som kommer fra Storevatnet. Fossen er haandgivet til
Gjerstad sogn. Elven, som kommer fra Fagerstølvatn og
Byseims-vatn danner Yalfossen (Kapefossen) og flere smaa fosser ovenfor
Lonevaag; den er ikke solgt eller udnyttet. Reveimsfossen i elven,
som kommer fra Borgevatn, falder ud i Lonevaag; den er ikke
solgt eller udnyttet.
I Haus sogn: Trengereidfossen udnyttes delvis af Trengereid
baandfabrik.
I Arne sogn : Blindeinielven driver Arne fabriker. Af
Espelandsvasdraget eies det meste af Arne sogn for paatænkt
lysverk, resten af Espelands trikotagefabrik. En fortsættelse af
dette vasdrag er Storelven, som gaar ud i Arnevaagen; den har
nogle smaa fald, hvor der er mindre fabriker.
Herredet har ikk’e elektrisk kraft endnu. Der er elektrisk
lys til eget brug ved baandfabriken ved Trengereid og Arne
fabriker.
Skog. Skogens areal er ca. 49 km.2
I herredet vokser alle slags løvtræer af de som er
almindelige paa Vestlandet, dog ikke barlind, efeu, kristtorn eller bøk.
Skogdanneude er furu og birk.
I Gjerstad sælges adskillig ved og lidt tømmer.
I Haus og Arne sælges lidt ved.
I Gjerstad sogn har Lone, Hatland og Fitje mest furskog.
Paa Laastad er der birkeskog.
I Arne og Haus sogn og i det øvrige Gjerstad er der
løvskog til brændeved, uden at nogen af gaardene kan fremhæves
som den bedste. Skogen er jevnt fordelt.
Paa gaardene Mæle og Rodland i Gjerstad er der større
myrer, men de udnyttes ikke; de egner sig bedst for dyrkning.
Der skjæres lidt torv og lages torvstrø til eget brug.
Stenkul eller koks til brænde bruges ikke hos gaardbrugerne.
I alle myrer findes rødder af ek, birk og furu. Ek mest i
form af lange stammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
