Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
SONDRE BERGENIIl’S AKT.
Bruvik sogn bygger ud Fosmarkfossen.
Fabrikstederne Dale, Vaksdal og Boge bar elektrisk lys fra
egne anlæg.
Skog. Skogens areal angives til 51.7 km.ä
Der vokser alle paa Vestlandet forekommende træer, der-N
iblandt alm, ek og lind.
Skogdannende er furu, or og birk.
De gaarde, som har mest skog er:
I Stamnes sogn: Dyvik, Dalseid, Strømme, Brørvik, Simmenes,
Myster, Gammersvik, Eide, Eikefeten og Eikevio. (Furu og birk).
I Bruvik sogn: Hekland, Skaftaa, Hana, Vasdal, Sandvik,
Dale, Helle og Fossmarken. (Mest løvskog).
Der sælges tømmer og ved fra nævnte gaarde, mest fra
Stamnes sogn.
I herredet er ingen større myrer.
Stenkul eller koks bruges hos smaabrugere og
fabrik-arbeidere. ,
Furu-, birk og ekerødder — mest af furu — findes næsten
i alle myrer.
1 fjeldmyrene er det dog mest birkerødder. Ek findes i
lange stammer.
Jagt. I herredet er ræv, hjort, oter, hare, maar, røskat,
ørn, høk. falk, ænder, efugl, aarfugl, lidt tiur, lidt rugde, samt
meget rype.
Gjenstand for jagt er ræv, hare, maar og oter. Af
fuglevildt har ryperne størst betydning, dernæst aarfugl.
Stenbrud. Skaftaa kalkstenbrud. Det aarlige forbrug af
kalksten til produktionen af karbid og videre forarbeidelse til
cyanamid er betydeligt. De krav, som stilles til kalksten
anvendbar i karbidindustrien, er meget store og tilgangen paa felter med
god karbidkalk er forholdsvis begrændset. •
En af de største og bedst udnyttede kalkstensforekomster er
Skaftaaforekomsten paa Osterøen.
Driften der begyndte i 1863. I 1908 blev der indgaaet
kontrakt med karbidfabriken i Odda, som fik ret til at drive
mod en bestemt afgift.
Der er et nord—syd-strygende kalkstensdrag med steilt fald
65—85° mod øst. Mægtigheden er-temmelig forskjellig, saaledes
kun ca. 4 m. nede ved sjøen, omkring 6 m. i ca. 80 m.s høide;
men 200—300 m. længere nord gaar den op til 14 m. og over
20 m. Kalkstenen er finkrystallinsk, tildels næsten tæt, har en
fast struktur og hvid farve, undertiden med et noget blaaagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
