Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 ti
SONDRE BERGENHl’S AMT.
fjelde fra det paa grændsen mod Bruvik herred liggende Mofjeld
eller Vestrefjeld, en langstrakt aasryg med toppe mellem 533 og
596 m. høie.
Tøssenvøtns dal gaar fra Tøssenbugteu østover mod Nedre
Tøs8envatn, bøier her nordøstover om Storevatn ind i Bruvik
herred.
Ved Nedre Tøssenvain gaar en sidedal, Botnevatns dal, østover
om Botnevatn og Øvrebotvatn, henimod Bruvik herreds
grændse. En anden sidedal til samme dal er Fjeldhotvatns dal,
som er grændse mod Bruvik herred paa strækningen om
Lysevatn.
Mellem Tøssenvøtns dal og dens sidedal hæver sig paa
grændsen mod Bruvik herred Hestfjeld og Kvamsfjeld, 637 m. høit.
Sydlig for Tøssenvatns og Botnevatns dal er
høit land. Osterøens høieste top, Høgafjeld, 853 m. høit,
trigonometrisk punkt, ligger paa grændsen mod Bruvik herred ; det
falder steilt af nordover mod øvre del af Botnevatns dal og er
ved forsænkninger skilt fra det vestenfor, ogsaa paa grændsen
liggeude Olgerefjeld.
Længere vest ligger Ostreklepsfjeld, 364 m. høit, og
Løtveit-aas, 295 m. høi, begge nord for Østrevatn.
Den ovenfor omtalte del af Osterøen bestaar af gneis. Det af
gneis bestaaende land er vestlig for Storevøtn afløst af skifer,
fjeldene bliver lavere og der bliver et forholdsvis godt
bebygget strøg.
Storevøtns dal gaar fra bunden af den smale Hellelandsvaag •
sydøstover om de store Storevotii paa grændsen af Haus og
Bruvik herreder. Den øvre del af dalen er mellem Vestre og Østre
Storevatn myrlændt.
iSøndenfor dette dalføre er aaser med steile skraaninger
saavel nordøstover som sydvestover. Aaseimvetten, 470 m. høi, og
Tveitefjeld, 549 m. høit, er de høieste toppe og har flere gaarde
paa skraaningerne.
Fra Mjøsvaagen gaar op en dal ved Hosanger kirke, og
sydvest for denne dal en række smale aasrygge, der mod sydost
paa grændsen mod Haus herred gaar over i et temmelig anseligt
bakkeland med en temmelig jevn bebygning.
Af Hosanger herreds andre øer er Paddø og Haukø de største,
begge i Osterfjorden. Paddø naar til 200 m.s høide, den anden
til 125 m.s høide.
Geologi. I den vestligste del af Hosanger herred er der
krystallinske skifere. Paa strækningen ost for Hosanger kirke
gaar der fra Storevøtn et belte af skifere mod nordvest, og det
fortsætter tversover Osterfjorden til egnen omkring Eide. Ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
