Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASENE HERRED.
597
bakket, nærmest ridevei tned stigninger 1 : 2.5. Den blev som
nævnt omlagt 1869—73.
I 1917 havde herredet følgende veinet:
Hovedvei. Bergen—Hamre grændse 14 420 m.
Bygdeveie. Assene hovedvei—Haus grændse, færdig 1893,
Mjølkeraaen—Hamre grændse, færdig 1903.
Aasene hovedvei—Terknes, færdig 1916.
Da gaardene Salhus, Hylkje og Breistein overførtes fra Hamre
til Aasene, blev bygdeveiene øget med 1 250 m. Den samlede
længde af bygdeveiene er 6 110 m.
Herredet havde i 1913 4 skolekredse med 326
under-visningsberettigede børn; der var 4 lærere og 1 lærerinde.
For budgetaaret 1914—15 udgjorde den samlede antagne
indtægt 556 675 kr., formue 2 088 200 kr., samlet h e
r-redsskat 23 697 kr., fordelt paa 849 skatydere.
Ifølge skatteligningen i 1917—18 udgjorde den samlede
antagne indtægt 1 569 000 kr., formuen 4511 000 kr. Den
samlede herredsskat var i 1917—18 65 368 kr., fordelt paa
900 skatydere.
Alversund herred.
Alversund herred (106.17 km.2, i 1890 3 162 indbyggere, i
1900’ 3 230 indbyggere, i 1910 3 243 indbyggere) udgjør
Alversund præstegjeld med Alversund sogn, Seim sogn og Mæland sogn..
Herredet udgjør Alversund lensmandsdistrikt og Alversund
thinglag.
Alversund sogn havde i 1910 775 indbyggere, Seim sogn
892 og Mæland sogn 1 576.
Alversund præstegjeld udskiltes fra Hamre ved resolution
af 22de november 1884 (med tillæg af Seim sogn fra Hosanger
præstegjeld).
Hovedsognet Alversund kaldes Sonne eller Alversonne. Den
gamle form er AlviÖru sokn, efter kirkestedet Alver, Alviöra. 1ste
led synes at være det gamle al-, af allr, betydende: fuldstændigt,
helt, og 2det led at være afledet af vedr. veir (vind). Det ligger
derefter nærmest at tænke sig navnet som betegnende et veir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
