- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
626

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



SØNDRE BERüENHL’S AMT.

Land skikket til opdyrkning angives til 10 052 maal.

I aarene 1901 — 07 er opdyrket 196 maal, hvoraf 31
maal myr.

Redskaber i 1907 var: 2 slaamaskiner. 1 saamaskine for
græsfrø, 1 hesterive, 1 4-hjuls 2-spændt arbeidsvogn og 46
arbeidskjærrer.

Der falder lidt sne. som sjelden ligger çji uge; den kommer
og gaar bort mange gange om vinteren.

Vaaronnen begynder omkring 20de april.

Slaatten begynder 1ste—10de juli. Naar den begynder
senere her end i flere andre bygder i Nordhordland, hidrører
dette fra, at engen er lidet dyrket. Det er den naturlige eng,
som bruges, og den kommer senere.

Kornet fryser ikke.

Udyrket jord hører til hver gaard. Større
sammenhængende dyrkbare strækninger er der lidet af. Gaardene Eikeland,
og By land (paa Holsnoen har ca. 50 maal dyrkbare
myrstrækninger, og gaarden Herlo har nogen hundrede maal
dyrk-ningsland.

Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
jordbrugstællingén i 1907 til 10052 maal og af jordkomitéen i
i 1907 til «ubetydeligt».

Værdi af et maal dyrket jord angaves af
jordkomitéen i 1907 til 100 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af
et maal jord til 50 kr.

\

Frugtavl og havedyrkning er uden betydning. Der sælges
endel blaabær, blokkebær og tyttebær fra de gaarde i herredet,,
som ligger paa Askøen og Holsnoen.

Tang bruges lidt til gjødsel.

Havnegangene er daarlige og mest lynggroede. Der er
nogle beiter for sauer paa øerne.

Der er ingen fjel db ei ter.

Husdyrhold samt fjær fæ i Herlo herred:

1907. 1WX)

Heste.......... 42 41

Storfæ ..1410 1341

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free