Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØLDAL HERRED.
7 25
Gaarden havde 15.5 maal dj-rket jord, 45 maal naturlig eng,
10 maal udslaatter, 350 maal fjeldslaatter, 100 maal havn med
skogbestand, 25 maal skogmark. Til gaarden hørte 3 sætre.
Røldal præstegaard, gaards-nr. 20, brugs-nr. 1 og gaards-nr. 9,
brugs-nr. 13 og 14, af samlet skyld 1.22 mark, havde i 1907 i
udsæd 0.5 hl. byg, 3.2 hl. poteter. Husdyr: 1 hest, 4 storfæ,
1 gjet, 2 svin.
Gaarden havde 11.5 maal dyrket jord, 3 maal udslaatter,
25 maal fjeldslaatter, 100 maal havn uden skogbestand, 100 maal
havn med skogbestand, 50 maal skogmark. Til gaarden hørte
1 sæter.
Gaardnavne i Røldal herred:
Legaard. Iste led er sandsynlig HÖ, led, aabning i et gjærde.
Legaard er det øverste brug op mod udmarken.
Fjelland. Hvis navnets gamle form har været Fjatlancl, kunde
Iste led være det sjeldne ord fjgt, der antages for en sideform
til fit, lav, fugtig eng, især ved vand. Fjetland i Røldal ligger
paa en saadan fit ved Storelvens udløb i Røldalsvatn.
Ekkje er mulig samme ord som folkesprogets ekkje, spor
efter kjørsel (især efter slæder), skispor, idet navnet kan have
hensyn til, at her tog op den gamle vei til Saude, som
benyttedes adskillig, ogsaa om vinteren.
Hamre, Hamarr, dativ Hamri.
Sæm, Sæ{1i)eimr, Sjøgaarden, efter gaardens beliggenhed ved
Røldalsvatn.
Tofte, Tuptir, flertal af tupt\ den nuværende form er dativ.
Berge, nedre og øvre, Berg, dativ Bergi.
Grøve. Navnet kunde forudsætte Græövin. Iste led
Grod-svnes at indeholde stammen i grööi, folkesprogets grode, vækst,
vegetation. Det er nemlig eiendommeligt for gaarden, at den
ligger i eu solbakke, saaledes at udsæden her hurtig drives frem
til modenhed.
Gryting, Gry tin gr, dannet af grjöt, sten med
afledningsendelsen -ingr.
Runnene, bestemt form i flertal af runnr, busk, klynge af
smaatræer.
Kongsluten. Sidste led er lut, del.
Øvreland, Øfraland, Øvregaarden. Dette almindelige navn
hentyder vel i regelen til en udparceellering af en ældre gaard.
Grytøie, Grytøyjar. Den nuværende form er dativ. Gaarden
ligger ved Røldalsvatn ved udløbet af en elv, hvis gamle navn
maa have været Gryta (af grjot, sten). Med dette elvenavn er
gaardens navn sammensat; 2det led er øy, her brugt om en lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
