Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØLDAL HERRED.
7 25
fugtighed om den tid, hvilken de syge, som til bemeldte tid did
kommer, tager og stryger paa de steder paa deres legeme, hvor
de befinde sig mén at have, hvorefter de blive helbredede. Dette
kors siges at være fundet paa Stathavet, og som de, der funde
det, vilde drage det op, var det dennem saa tungt, at de ikke
var mægtig dertil, uanseet, at det ikke er større end at en karl
kunde bære det. De lovede at give det til en kirke og nævned
flere kirker, men det var lige tungt at faa op og komme tilrette
med. Tilsidst, da de nævnede Røldal kirke, lettede det sig lidt,
og de flk det op. Andre siger, at findestedet var Korsfjorden,
og mellem de kirker, hvortil man først lovede det, nævntes
Svithunskirken i Stavanger, Apostelkirken, samt Fane, Moster,
Avaldsnes o. fl.
Dette sagn er øiensynlig et vandresagn fra den katolske tid.
Endnu i 1906 lever et lignende sagn om et helgenbillede kaldet
Maria deila Neve ved Vesuv, og dette mærkelige billede antages
at. have standset Vesuvs lavastrøm i 1906. Billedet siges at
være fundet i det 14de aarhundrede paa havet mellem byen
Torre Annunziata og Castellamare, og det beskytter særlig Torre
Annunziata. I Norge modarbeider geistligheden troen paa deslige
helgenbilleders undergjørende kraft, men geistligheden i Italien
befordrer disse religiøse forestillinger. Billedet i Røldal angives
sædvanligvis at have været gjenstand for dyrkelse til 1835, men
efter indberetning til biskop Jørgen Moe i Kristiansand fandt den
sidste natlige gudstjeneste sted i Røldal i 1840. Røldal kirke
er saaledes vistnok den sidste valfartskirke i Norge.
Geistligheden søgte tidlig at modarbeide denne dyrkelse af
helgenbilledet.
Oslobispen Nils Glostrup skriver i februar 1622 i sin
visi-tatsbog fra Vinje: «Her berettede mig præsten, at der dreves en
stor afguderi i Rellsdalen, som er anneks til Suledal i Stavanger
stift, med et krucifiks, som almuen søger, naar dennem nogen
sygdom paakommer, hvilket jeg hoiligen lastede, med mere,
hvorimod nogle gode midler skal blive berammede.»
Bergens biskop Ludvig Munthe advarer i sin
katekismusforklaring mod at søge til Røldal kirke og ofre til hende penge
og vokslys.
Der fandtes i kirken mange ting, hvortil der knyttede sig
eventyrlige beretninger. Krykker og stave vidnede om,
hvormange syge her var blevne friske. Tavler paa væggen navngav
ogsaa dem, som havde kirkens undergjørende kraft at takke.
Ryfylke var i det 18de aarhundrede sterkt hjemsøgt af ulve,
og kirken i Røldal skulde hjælpe til at blive ulvene kvit. Derfor
findes i Røldal kirke en sølv oblatæske med indskrift : «Røldals
47 - Sondre Bergpnluis amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
