Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
— Da Anders Lodenssøn var præst i Ullensvang 1363—80 eller
81, synes Gunder Olafsson at have været præst i Opedal kirke
og være begravet der, og stenen er vel senere flyttet til
Ullensvang kirke.
Fra Ullensvang kirke omtaler Miltzow en sønderbrudt soile,
hvorpaa der stod: thaein stein seittei heir Svein Jeinson de
Oppedal MDXXXV1II. - Denne sten satte herr Svein Jeinson
af Opedal 1538.
Ullensvang blev hovedsogn ved resolution af 6te marts 1869.
1 lang tid var Kinservik hovedsogn, og præstegjeldet og
herredet kaldtes Kinservik.
Opedal hospitium’ og kapel tilhørte sandsynligvis
cistercienserne i Lysekloster. Det nævnes 1310 af Torgeir
Peters-son paa Spaaneim i hans testamente som kirken i Aupedal.
Bønhuset i Opedal nævnes i 1340. Det sidste navn,
bønhus (bedehus), er en oversættelse af det latinske oratorium,
hvormed cistercienserne betegnede af ydmyghed sine kirker istedetfor
med det almindelige ecclesia. I 1551 omtales Opedal kloster.
Efter præsten Olafsen har brodrene brugt Munkegaarden, det
nederste af de 3 tun, hvori Opedal var delt. Der findes endnu
en kilde, Munkekjello, og en munke/melder, en vakker
underbygning, hvoraf dog kun dele staar igjen. Denne skal tidligere
have havt klæberstensindfatninger om vinduerne, og ved
nedbrydningen faudtes ekeaaser, planker med næver og lerlag og
derover igjen 2 tommers gulvplauker. En anden kjelder af samme
art stod i flugt med denne. Kirken skal have staaet paa en
liden flade ovenfor Kirkebraatet.
Traditionen ved at paa vise stedet, hvor en klæberstenskiste
blev fundet. Efter dette og efter Miltzows fortællinger om
flytning af gravsten til Ullensvang har her været kirkegaard.
Kapellet har været af stav. 1 en gammel nedrevet lade stod flere
stave fra kapellet, og i en ny skal endnu 6 saadanne og nogle
gamle øksede planker være bevaret af kapellets materiale.
Schnabel nævner, at der i hans tid stod rester igjen af
koret.
Det hele synes at have været omgjærdet af et stengjærde,
hvoraf rester endnu sees et stykke ovenfor fladen.
Kirkegaards-porten skal have staaet igjen længe efter at det øvrige var
forfaldet.
Den af Miltzow omtalte sten med indskrift: «Denne sten
satte hr. Svein Jenssøn af Opedal 1538». synes at vise, at her
var præst (herre) endnu 1538. Før 1549 blev Lysekloster gods
et len. Omkring 1540 er vistnok munkene fordrevet. I 1551
stod endnu bygningerne, men 100 aar efter, da Miltzow skrev,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
