Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.LKXSVANG HERRED.
793
Ifølge skatteligningen i 1917—18 udgjorde den samlede
antagne indtægt 691 000 kr., formuen 4 556 000 kr.
Samlet herredsskat var 1917 —18 37 371 kr., fordelt paa
643 skatydere.
Kinservik herred.
Kinservik herred (316.83 km.2, i 1890 1 789 indbyggere, i
1900 1 839 og i 1910 1 736 indbyggere) udgjør Kinservik sogn
med Utne kapel af Ullensvang præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Ullensvang lensmandsdistrikt og
thinglag.
Herredet ligger paa begge sider af Utnefjorden og Sørfjorden.
Tidligere var Kinservik herred en del af Ullensvang herred,
men efter kgl. resolution af 7de februar 1913 blev Ullensvang
herred delt i 3 herreder: Ullensvang, Odda og Kinservik,
svarende til sognene af samme navn.
Delingen traadte i kraft Iste juli 1913.
Sognets navn Kinservik har gammel form Kinsarvik (Kinzarvik),
sandsynlig oprindelig gaardnavn, er sammensat med navnet paa
den her udfaldende betydelige elv, oprindelig Kin{n)s, genitiv
Kinsar-, hvilket er en ældgammel afledning af kinn, fjeldside.
Denne elv kaldes nu Kjinnso (skrevet Kinso), idet dens navn i
form ♦ vel har rettet sig efter de talrige elvenavne i denne egn,
som er svage hunkjønsord i bestemt form.
Kinservik er navn paa den bugt af fjorden, som gaar ind
mellem Krossanes og Kirkenes, men bruges ogsaa om omgivelserne
omkring bugten. Kirken flk navn af bugten og sognet af kirken.
I middelalderen og begyndelsen af den nyere tid var Kinservik
et eget præstegjeld; præsten boede paa Braavold, som kaldtes
Kinservik præstegaard. I 1608 blev Kinservik forenet med
Ullensvang og Odda til et eget præstegjeld, som kaldtes Kinservik,
og hvori sognet af dette navn var hovedsogn. Kinservik havde
da i over 50 aar været forenet med CJlvik og Granvin og havde
ligeledes her været hovedsogn. I 1642—43 led præstegaarden
i Kinservik stor skade af skred og elvebrud, og sognepræsten
Peder Rasmussen Løgit besluttede da at flytte til Ullensvang.
Siden har sognepræsten altid boet paa Ullensvang: Braavold blev
anneksgaard og fra 1692 af enkesæde. Kinservik vedblev at
være hovedsogn indtil 1869, da det bestemtes, at Ullensvang for
fremtiden skulde være hovedsogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
