Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉIDK.IORD HERRED.
823
I de dele af herredet, som ligger under skoggrændsen, er
adskillig skog forsvundet ved den sterke brug.
I de lavere dalstrøg er fjeldsiderne ofte saa bratte, at de
ikke egner sig til skogvekst.
I herredet vokser birk, furu, or, asp, rogn og lind. Birk,
or og furu er skogdannende.
Der er mest birk og or. Furu vokser paa et par gaarde,
saaledes paa Hæreid og Bu.
I Sysendalen er der lidt furu paa gaarden Fet. og ligesaa
paa Sæ i Simadalen.
Der sælges birkeved.
Der kjøbes ikke saa lidet tømmer.
Lægreid, Vik, Hæreid og Bu er de gaarde, som har mest
skog. Hele Ovre Eidfjord har meget birkeskog, som vokser høit
tilfjelds.
Sysendalen var bevokset med skog i det 17de aarhundrede,
da de første beboere nedsatte sig her.
I Veigdalen huggede i 1702 opsidderne paa Lægreid 20
tylvter tømmer i Fivlingaasen. Præsten Anders Rieber (død 1688
havde hugget tommer her. Nu findes kun birkeskog i Veigdalen.
Hardangervidden er rig paa myrer. Sysendalen fra Høi
og Fossli til ovenfor Sysendalsvatn er en sammenhængende
strækning myr med tørre rabber og grusrygge iblandt. Omkring
Eitros øvre løb og Langevatn er store myrstrækninger, og ligeledes
paa begge sider af Nordmandslangen.
1 Veigdalen er ogsaa svære myrer afvekslende med tørre
rabber, grusrygge og bergnakker.
Bjoreidalen har og store myrer; men her er grunden mest
tør med sten, grus og sand.
Myrene er paa mange steder, særlig omkring elve og vande,
moradser med stillestaaende vand, bevoksede med stargræs og
andre sumpplanter. Disse strækninger er af ringe nytte.
Andre steder er der myr bestaaende af hvidmose.
Hvid-mosemyrene er og af ringe værdi; men naar de er tørre, kan de
dog give beite.
Store dele af høifjeldsmyrene bestaar af temmelig fast, haard
myr hvilende paa et underlag af sand og grus. De indeholder
brændt orv og danner gode beiter.
Saadanne myrer har tildels stor udbredelse, afbrudt af
bergrygge, grusbanker og stundom mere vaadlændte dele.
Myrene er frosne den største del af aaret og tiner kun op
langt ud paa sommeren.
Brændtorven paa vidden kan kun vanskelig udnyttes paa
grund af beliggenheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
