Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
Aasolfs dotter som denne kirke lott gera —• er hendes aartid
(dødsdag) paa joleaften.
Apostelen Jakob den ældre, til hvem kirken var indviet,
nævnes i folkesagnet som hjælper mod troldet i Kidaasen
ved bygningen af en, vistnok kun i sagnet tilværende kirke i
Simadalen.
Ragna Aasolfsdatter kjendes ikke af oldskrifterne; men
sagnet om hende og hendes rigdom, hendes onde adfærd mod
hendes svage mand og hendes ufrivillige drab af ham, om den gtraf,
som rammede hende, idet stølsmarken med sæterhytte og veien
dertil rasede ud i fjorden under et voldsomt skred, samt om den
bod, hun gjorde for sine synder ved at bygge kirken,
fortælles almindelig i Eidfjord, tildels lidt afvigende i enkeltheder
(i Hermoder, hos Faye, Nicolaysen, L. Daae og Hankenes). Ragna
skal have boet paa Sæ i Simadalen, og ved indløbet til
Simadals-fjorden viser man høit oppe stølsmarken, som skal have tilhørt
hende, Haatlona, og hvortil veien gik gjennem Seljeskaret.
Hækken, som skal have fort alt hendes smor ud paa fjorden, heder
Smørblende. Denne gamle sætervei er virkelig blevet ufarbar
paa grund af et stort stenras.
Da præsten Anders Andersson Riéber døde 1688, blev
Eidfjord ophævet som eget kald og lagt under Ulvik.
Døbefonten har form nærmest som en krukke og er af
klæbersten, raat hugget.
Paa kirkeloftet ligger rester af bøilen i den gabestok, som
stod udenfor kirken.
Klokkerne og nogle ligstene hører til middelalderen.
I kirkens kor er der næsten overalt fundet kalkmalerier.
Eidfjord kirkeklokke har latinsk minuskelindskrift: Maria
kaldes jeg — i herrens aar 1502.
Kirken, der ligger 26 m. o. h., har 200 siddepladse.
Ved kirken er reist en hoi sten af hvid granit, hvorpaa er
indhugget: 1814—1914.
Veie. Der var i 1840-aareue ingen offentlig vei i Eidfjord.
Der var imidlertid adskillig færdsel, dels mellem Østland og
Vestland og dels lokaltrafik fra de spredt liggende og høitliggende
gaarde til sjøen, ligesom trafiken til sætrene paa
Hardangervid-den var betydelig. Det var yderst vanskelig at komme frem.
I 1854 sogtes om bidrag til udbedring af veien gjennem
Maabødalen og til reparation af Høi, Maabø og Tveite broer.
Veikomitéen udtalte, at disse broer laa hverken paa nogen
hoved- eller bygdevei, men de var nødvendige for 1 t opsiddere
i den inderste bund af Eidfjord, og for de 1 af disse var de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
