Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
i Eidfjord. Fortsættelsen fra denne gaard til Haugastøl
jernbanestation antages at ville blive bygget som statsvei.
Tanken om en vei over,Hardangervidden er gammel.
Gene-ralveiintendant, senere statsminister, Peder Anker, hvem initiativet
til hovedveiene over Dovre og Filefjeld skyldes, reiste i 1811
over vidden med tanken om at bygge vei der.
I 1854 var der tale om at bygge vei gjennem Maabødalen
langs Kjoreio; dette blev i 1854 anseet for at være «aldeles
upraktikabelt . Et andet alternativ gjennem Hjelmodaleö antoges
at ville stode paa tganske overordentlige hindringer». Gjennem
Hjelmodalen, som gjennemstrømmes af Veigelven, er endnu ikke
bygget nogen vei, men der er projekteret en bygdevei fra Sæbo
til gaarden Hjelmo.
I begyndelsen af 1880-aarene blev af veidirektøren anbefalet
en linje gjennem Maabødalen.
Den’første parcel fra sjoen ved Vik til Sæbo blev bygget
fra 188« til 1891. Den kostede 135 000 kr. og er omkring 7
km. lang.
Lirtjeu fra Sæbo over Tveite til Maabøvatn blev bygget i
aarene 1900 til 1906, er omkring 6.5 kui. lang og kostede ca.
120 00" kr. Medens parcellen Vik—Sæbø ikke har sterkere
stigning end 1 paa 40, har parcellen til Maabøvatn maattet faa en
maksimumsstigning af 1 paa 12.
Efterat veien var kommet saa langt som til Maabøvatn, var
det vanskeligt at føre anlægget op fra dalen til selve
Hardauger-vidden. Den ældste sti forte her op over de berygtede
Maabo-galler, ret ost for gaarden Maabø, medens man i den senere tid
benyttede en sti opover det saakaldte Dalberg», længere inde i
dalen, omtrent midtveis mellem gaarden Maabø og Voriugsfossen.
Hovedveien blev besluttet fort i store slyng opover Dalberget, og
ved at lægge veien ind i det saakaldte «Storegjel — delvis i
tunnel — fik man en tracé med en maksimumsstigning af 1 paa
12. Veien ligger her i 4 etager, den ene over den anden.
Der er vilde omgivelser i den inderste botn af den
trange Maabødal med dens stupbratte sider. Den øverste del af
veien ligger lige ud paa stupet med udsigt over Vøringsfossen.
_ Derfra bøier veien henimod elven Bjoreio, som her ovenfor
Vorings-fossen gaar i vildt brusende stryk. Veien overskrider elven paa
en stenhva-lvbro med 18 m.s spænd.
Denne veiparcel blev paabegyndt i 1910. Parcellen, som er
noget over 4 km. lang, har kostet 145 000 kr.
Anlægsomkostningerne paa strækningen fra Maabøvatn til høiden har udgjort
34 kr. pr. løbende ni.
Endepunktet for den nu færdige del af veien ligger kun i
nogle hundrede m.s afstand fra Fossli hotel. Hovedveiens tracé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
