Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84«
SONDKK BKHGENHIS AMI.
Der var 1 962 maal kunstig eng, ialt 2 493 maal dyrket
jord og 7 376 maal naturlig eng paa indmark. Tilsammen 9 869
maal ager og eng.
Der var 864 maal udslaatter og 451 maal fjeldslaatter,
30705 maal havn uden skogbestand og 32 561 maal havn med
skogbestand samt 37 412 maal skogmark.
Land skikket til opdyrkning angives til 1 212 maal.
I aarene 1901—07 er opdyrket 348 maal, hvoraf 10
maal myr.
Redskaber i 1907 var 14 slaamaskiner, 4 radsaamaskiner
for korn, 11 hesteriver, 14 4-hjulede enspændte arbeidsvogne og
1 58 arbeidskjærrer.
Kornet fryser ikke.
Vaaronuen begynder i sidste dage af april.
Slaatonnen begynder ved Sankthans paa god eng.
Bygget skjæres i første halvdel af august: det har hændt, at
det er skaaret 26de juli.
Havre dyrkes næsten ikke.
Sneen pleier at gaa bort i midten og slutningen af april.
Noget dyrkbart, men udyrket land er der fordelt paa
gaardene ; af større strækninger er der kun ca. 50 maal myr oppe
i Espelandsdalen (mellem Granvin og Ulvik), som er udyrket.
Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
jordbrugstællingen i 1907 til 1 212 maal, og af jordkomitéen i
1907 til 400—600 maal.
Værdi av et maal dyrket jord angaves af
jordkomitéen i 1907 til 200 — 400 kr. og omkostningerne ved dyrkningen
af et maal jord til 60—200 kr.
Ulvik har adskillig frugtavl; men den er ikke paa langt
nær saa vigtig som i Ullensvang.
1 de sidste 20 aar er plantet flere tusen frugttræer, og
bygden antages nu at have 15000 frugttræer. Plommer, pærer og
morelier, men mest æbletræer. Der plantes en hel del pære- og
plommetræer. Ogsaa bærbuske, mest solbær, plantes meget.
Bygden holder nu paa at komme sig frem som frugtbygd.
Medvirkende hertil har den i 90-aarene oprettede havebrugsskole
paa Hjeltnes været.
Havedyrkningen er ikke saa udviklet, som jord og klima
giver anledning til. Tomater og agurker lykkes i de fleste aar
paa friland. Grønsager til eget brug dyrker næsten hver mand.
Der sælges kaal, gulerødder og kaalrabi.
Blaabær sælges for 3—5 000 kr. aarlig lil England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
