Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•S48
SONDRE RERGENHLS AMT
raunen har kjøbt elven for anlæg af et kommunalt
elektricitets-verk, som endnu ikke er kommen istand.
Rembesdalselven kommer ned i Simadal i Eidfjord, men hører
for den øvre dels vedkommende til Ulvik. Den er ikke
udbygget, men solgt.
Dagro falder i Osefjorden. Vasdraget er ikke udbygget,, men
solgt. Ved magasinering af vand angives det at kunne give
ca. 2 000 hk.
En elv kaldet Smedlen danner Smedlefossen paa vestsiden af
Nkrulsvatn ; vandet styrter ned i en jættegryde. Vandet spruter
tilbage og frembringer smeld, deraf Smedlefoss.
Herredet har ikke faaet elektrisk kraft, men kommunen
arbeider med et anlæg. Der er et privat lysverk i Tysso.
Skog. I herredet vokser mange løvtræer, rogn, hassel,
hæg, ask, lidt ek o. s. v. Der er mest furu, birk og or.f
Der sælges tømmer, ved og tøndebaand. Desuden staur af
or, birk og furu til karbidfabriken i Odda, hvor de bruges som
* karepinder >’ (til at røre med i de store smeltedigler)
De gaarde i herredet, som har mest skog, er Rondestveit,
\’ik-ues, Hjeltnes, Haaeim, Kvaale, Frøsten, Vambeim, Lisebrekke,
Aurdal, Oppeim og Rosendal baroni (gaarden Oidveri).
Myrer af større udstrækning er der ikke. I smaamyrer er
der t.lsrækkelig formuldet torv til gjødselblanding, ikke til
torvstrø.
Storemyr ved Haaeim udnyttes til torvstrø. Myrer er der
og ved Hydle og Skeie. I fjeldet er der mange myrer.
Stenkul bruges kun til meierier.
I alle mindre myrer findes rødder af furu og birk.
Jagt. I herredet er hare, oter, sjelden maar, bjørn af og til,
vildren, ræv, tiur (fredet), aarfugl, rype, jerv i fjeldene.
Der jages aarftigl, hare, ræv, rype, vildren i fjeldene, jerv
ligesaa.
Ørn er sjelden, af hønsehøke er endel, rypefalk er meget
sjelden, hubro og spurvehøk forekommer.
Stenbrud. 1 Espelandsdalen ved Aurdal er et skiferbrud
i drift. Vasfjæren skiferbrud paa Osedalens vestside har god
skifer, men ligger for høit tilfjelds. Det er kun en kort tid af
aaret, der kan arbeides.
Skiferen i Vasfjæren optræder maaske paa samme geologiske
plads i lagrækken som vosseskiferen. Ogsaa paa dalens østlige
side forekommer skifer.
I Ulvik er i 1910 produceret 50 000 stykker skifer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
