Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULVIK HERBED.
857
sidder Kristas som salvator mundi (verdens frelser). Paa siderne
er de 12 apostle. Antependiet er sandsynligvis fra slutten af
13de og første halvdel af 14de aarhundrede. Der siges, at den
ældste kirke stod paa Oppeim.
Den nuværende kirke er opført paa Brakanes og blev
indviet 1859. Det er en korsformet byguing med et temmelig
høit taarn. I kirken er der et sammenhængende galleri over de
3 korsarme. Paa alteret er et stort oljemaleri, nedtagelsen af
korset, og er signeret A: Askevold, 1871, kopi. efter Lazarus.
Døbefonten af klæbersten er fra middelalderen. Den ene
klokke synes at være fra omkring 1300. Den anden klokke er
35 cm. høi og «Støbt i Bergen af Simon Henrikssøn Anno
1702».
I Ulvik kirke var en ligsten af marmor med
majuskelindskrift og en kvindefigur med hovedlin, løftende høire haand
opad og holdende en bog i venstre, fra ca. 1300; efter Miltzow
stod der: «Her : huilir : Siri{) : Reiars : dottr : er : henr :
artij) : [)egi : forir : hvitr : sunor — Her hviler Sigrid
Reiars-datter, hendes aartid er dagen før hvidesøndag. Stenen er
forsvunden.
Om andre kirker i Ulvik end sognekirken er der ikke sikre
efterretninger. Efter «agnet har der været kirke paa OppeimT
hvor to hauger heder «Kyrkjehaugjen» og «Messehaug».
Muligheden af en kirke paa Vangen eller Hallanger i
Vangsbyg-deu er antydet ved et sted kaldet «Messekleiven».
Schnabel omtaler i sin Hardangers beskrivelse et nonnekloster
paa Spa an ei ni, men noget kloster har ikke været her. Sagnet
støtter sig alene til en gammel stenkjælder paa gaarden med
klæberstens buedør og vindu. Gaarden Spaaneim var i 13de
og 14de aarhundrede odelsgods, der havde anseede "beboere,
deriblandt Torgeir Peterssøn af Spaaneim, som 1310 gjorde sit
testamente med gaver til kirkerne i Ulvik, Eidfjord og Opedal,
medens nogen kirke eller kloster paa selve Spaaneim ikke
omtales.
Jernbaner. Xordligst i Ulvik herred kommer
Bergensbanen ind fra Voss gjennem Raundalen; efter have gaaet ca.
3 km. i herredet gaar den igjen ud af dette og ind i Nordre
Bergen hus amt. Straks grændsen mellem amterne er overskre-
O o
det, passeres Gravehalstunnelen i Aurland herred.
Ved Kleivevatn kommer jernbanen atter ind i Ulvik herred,
passerer Meldaadal, gaar langs Fagrevatn og Finsevatn ved Har-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
