- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
864

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ 274 SONDRE BERGENHUS AMT.

Kvægracen i herredet er telemarkskvæg, af og til blandet
med det gamle fjordkvæg.

Herredet er selvhjulpent med heste og der er nogen hesteavl
Heste kjøbes og sælges.

Sauerne har i senere aar ikke taget af.

Man pleier at holde to husgjeter om sommeren.

Husdyrstellet i Granvin staar høit.

Husfliden er ringe; der tilvirkes fabrikmæssig Ijaaer i

Folkedal.

Tøndebaand af hassel tilvirkes i vintertiden.

Med vadmelsvævningen er det forbi. Folk sender sin uld
til spinderierne og faar den vævet der.

A f industrielle anlæg er der et lidet sagbrug paa Eide
og nogle andre »maa sagbrug.

Fosser i elvene er: Skjervefossen, som eies af herredet;
den er endnu ikke taget i brug eller udbygget.

Fossen i Folkedalselve», som kommer fra Krokevatn ved
Yosse-grændsen, er heller ikke udnyttet.

Tveiteelven er en mindre kraftkilde, som ogsaa er unyttet.

Desuden er der nogle andre fosser i smaaelvene.

Skjervefossen er kjøbt i den hensigt her at anlægge
kommunalt elektrisk kraftverk.

Skjervefossen begynder m. o. h. Det samlede fald er

ca. 120 m.

Grauviuvatn ligger 29 m. o. h.

Den første udbygning tilsigter at nyttiggjøre 300
hestekræfter, saa der fremdeles vil gaa meget vand i fossen.

Ved opdæmning af et vand antages elven at kunne give
2 1)00 hestekræfter.

Skog. I herredet vokser spredt ask, alm, lind, hassel, rogn,
bæg, selje, asp, ek, vedvendel, krossved og barlind.

Skogdannende er bjerk og lysolder, desuden furu og gran.
Der er mest af furu.

Gaardene Mo og Kollenes har granskog, ellers forekommer
dette træ spredt.

Tilfjelds, f. eks. mellem Steinsætehorgen og Smøreggen,
eiet granholt paa ca. 100 m.-’s vidde, og ligeledes ovenfor
Kjær-ringfjeld (mellem Granvin og Ulvik) m. fl. steder er der gran,
som formerer sig vegetativt.

Det gamle modertræ visner i toppen og sender sidegrene,
som lægger sig ned i mosen og skyder op til nye træer med top.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free