Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
SØNDRE HERGENHL’S AMT.
udgivet af H. Strøm 1784; videre har han skrevet »Prøve paa,
hvorvidt det gamle norske Sprog endnu er til i det hardangerske
Bondemaal», Det norske Videnskabernes Selskab, Ny samling I.
Om Granvin præstegjeld, der ogsaa indbefattede Ulvik og
Eidfjord sogne, skriver Schnabel ca. 1775, «at de fleste kan ikke
hjælpe sig med sin egen kornavling; men dette opretter de igjen
paa andre maader, saasom ved at sælge æbler og nødder til
Bergen, ved jagt paa rensdyr paa fjeldet, ved at fange sild i
fjordene samt laks og ørret i elvene, ved at sælge baandstager
og tøndebaand ligesom ved at kjøbe heste og fedevarer for at
afsætte dem til Kongsberg og andre steder i Oplandene.»
Veie. Fra Voss til Eide i Granvin har der længe været
adskillig færdsel. Der var en slags vei fra Voss til
Granvin-vatns øvre ende og fra Vassenden til Eide; men den var ikke
farbar med hjulredskab, selv ikke da den i 1838 blev optaget
som hovedvei. Særlig ved «Skjærvet» var der ufarbart. I
begyndelsen af 1840-aarene blev veien udbedret, saa den blev
kjørbar.
Fra Eide til Folkedal hindres trafiken af menis. I aarene
1863—70 omlagde staten veien helt fra Voss til Eide.
Fra Granvin til Ulvik forte en gammel bygdevei, som ikke
kunde passeres med kjøreredskab.
Stortinget bevilgede anlægget til Ulvik i 1893.
Herredet havde ved udgangen af 1917 følgende vei net:
Hovedveie:
Eide—grændsen mod Voss. . . . 16 000 m.
Hollven—Ulvik grændse .... 9 700 »
Arm til Granvin kirke . ... 680 »
Sum 26 380 m.
Bygdeveie er Kollenes—Sellandsnøstene, længde 2 100 m.,
færdig i 1914.
I Granvin er en folkeskole og fortsættelsesskole;
den sidste oprettedes i 1890.
Herredet var i 1913 delt i 5 skolekredse med 160
undervisningsberettigede børn; der var 4 lærere.
For budgetaaret 1914—15 udgjorde den samlede antagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
