Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ULVIK HERHED.
881
1907. 1900.
Svin......... 463 428
Høns......... 355 2 069
Ænder........ 16 24
Gjæs........ — 17
Bikuber........ 3 —
Kvægracen i herredet er fjordkvæg eller sort, hornet
vest-landsfæ; der er i 1860 indført lidt dansk fæ til Steinsdalen.
Hestene er vestlandsheste. •
Sauerne er dels ren cheviot, dels blandet.
Der er en del, som kjøber gjeter og har dem i beite om
sommeren for at slagte dem om høsten; der lages en del gjetost.
Svineavlen er ikke ringe; det er dels yorkshire-, dels
land-svin; der er en svineavlsforening.
De allerfleste gaardsbrug i Kvam er nu anlagt paa melk og
salg af melk. Der dyrkes en del havre, og af poteter nok til
bygdens eget behov. Forøvrig benyttes jorden til høavl,
turnipsdyrkning og til naturlig eng.
Af hensyn til meieridriften gjøres omtrent alle kjør høstbære;
et forsvindende faatal kjør hjemmefodres om sommeren.
Af sauer sælges noksaa mange hver høst.
Af heste sælges flere end der kjøbes.
I Kvam er 3 større meierier, Øistesø meieri, Vikør meieri
Noreimsund meieri og et mindre, Fykse meieri.
Husflid og haandverk er ikke helt ringe.
Der er flere ljaasmede og mange møbelsnedkere og
træskjærer. Der sælges for 5 —10 000 kr. pr. aar af slige ting.
Lidt baadbyggeri drives; der er vognsmede og nogle
rokke-dreiere. Tøndebaand lages af gaardbrugere i vintertiden.
Spinding og vævning af vadmel til husets behov er
almindelig.
Som binæring driver en meget stor del af gaardbrugerne
endnu skjæring af tøndebaand af hassel, hvoraf der hver vaar
eksporteres mange jægteladninger.
Der er en liden blomstrende smaaindustri: fremragende
dygtige træskjærere, snedkere og smede. Desuden to tøndefabriker,
der drives af gaardbrugere. Til stor hjælp for smaaindustrien
er det i 1913 færdigbyggede kommunale elektricitetsverk, der
foruden at skaffe lys til omtrent hvert eneste hjem i de ikke
for fjernt liggende strøg af bygden, ogsaa forsyner 10 af disse
haandverkere med drivkraft.
Kraften hentes fra Kallestadelven, som er aflobet for
Krokevatn, ligger 596 m. o. h. og i en afstand af noget over 2 km. fra
56 — Sondre Bergenhns amt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
