Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
900
’ SØNDRE BERGENHIS AMT.
Der var 2 maal kjøkkenhave og 199 maal frugthave med
5 808 frugttræer.
Der var 1 660 maal kunstig ,eng, ialt 2 131 maal dyrket
jord og 4 876 maal naturlig eng paa indmark, tilsammen 7 007
maal ager og eng.
Der var 885 maal udslaatter, 221 maal fjeldslaatter, 2 223
maal havn uden skogbestand og 21 594 maal havn med
skogbe-stand samt 1 995 maal skogmark.
Areal, som er skikket til opdyrkning, er 173 maal.
1 aarene 1901—07 er ialt opdyrket 193 maal, hvoraf 35
maal myr.
Redskaber i 1907 var: 19 slaamaskiner, 7 hesteriver, 2
4-hjuls, enspændte arbeidsvogne og 190 arbeidskjærrer.
Kornet fryser ikke.
Sneen gaar almindelig bort i marts maaned.
I förste halvdel af april begynder enggjødslingen.
Kornet saaes i sidste uge af april eller først i mai.
Slaatten begynder omkring Sankthans og varer til udgangen
af august.
Bygget skjæres i august, havren i begyndelsen af september.
Der er kun lidet land, som er skikket til dyrkning, men
endnu udyrket. Storre udyrkede strækninger findes ikke.
Arealet af dyrkbar, men udyrket jord angaves ved
jordbrugstællingen i 1907 til 173 maal, og af jordkomitéeu i
1907 til 4 200 -f dyrkbar myr af betydeligt areal.
Værdi af et maal dyrket jord angaves af
jordkomitéen i 19117 til 200 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af et
maal jord-til 100 kr.
Frugtavl. Der avles en del æbler, pærer, plommer,
kirsebær og moreiler, uden at dette dog er af nogen stor betydning
som handelsvare. Æbledyrkningen er tildels usikker, og
haardføre sorter maa benyttes. Pærer og plommer passer bedre.
Der dyrkes grønsager til eget brug, ikke til salg.
Bærbuske dyrkes, og i den del af herredet, som kaldes
Tørvikbygden, sælges der hvert aar nogle tusen kilo ribs og
solbær til England.
Der sælges ogsaa tyttebær og blaabær.
Tang til gjødsel samles ikke.
Paa ostsiden af fjorden er der bra og tildels gode
havne-gange; paa vestsiden er de mindre gode, men strækker dog til
paa en maade.
Gode fjeld beiter er der kun i enkelte strøg, f. eks. i
Korsdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
